Kronprinsesse Mary sender sød hilsen fra Canada
Kronprinsesse Mary er i Canada, hvor hun deltager i Women Deliver-konferencen, som er verdens største inden for ligestilling samt piger og kvinders sundhed, rettigheder og trivsel.
Konferencen i Vancouver har i år fokus på ”Power. Progress. Change”. Fra Canada har kronprinsessen via Kongehusets Instagram sendt en sød hilsen.
Spændende at være i Canada
- Det er spændende at være i Vancouver til Women Deliver-konferencen. Tænk, at det allerede er tre år siden, at Danmark var vært for konferencen i København! Denne gang deltager over 8.500 mennesker lige fra statsledere til civilsamfund - en imponerende forsamling. Der er masser af energi og optimisme i luften - og en enorm vilje til at sikre, at verdens kvinder og piger har "Choice, not Chance", lyder det fra Mary, som til Women Deliver i Danmark i maj 2016 var den helt store stjerne.
Mary i selskab med dronning Maxima
Women Deliver-konferencerne startede i 2007 og afholdes i år for femte gang.
Kronprinsessen var protektor for den seneste konference, der fandt sted i Danmark i maj 2016, og hun gjorde sig fornemt bemærket i selskab med flere andre kongelige profiler.
Heriblandt Hollands dronning Maxima og prinsesse Mabel samt Norges kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Fantastisk begivenhed i Vancouver
Konferencen i Vancouver i Canada samler 6.000-7.000 deltagere fra mere end 150 lande, og i løbet af tre dage vil eksperter, organisationer, NGO’er, politikere, aktivister og meningsdannere dele ideer og diskutere strategier for, hvordan verden kan sikre et bedre liv for piger og kvinder.
Lyt til podcasten "Dronning Ingrid og kronprinsesse Mary - sorgen, kærligheden og skæbnen" herunder og find alle afsnit af "Danmarks royale podcast" her.
Listen to "Dronning Ingrid og kronprinsesse Mary - sorgen, kærligheden og skæbnen" on Spreaker.