10. nov. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary spredte glæde på børnehospital i Vatikanet

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsparret besøgte som det sidste programpunkt på deres Italien-besøg et helt særligt børnehospital.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik har med stor succes stået i spidsen for et dansk erhvervsfremstød i Italiens hovedstad Rom.

Det sidste programpunkt på kronprinsparrets tre-dages arbejdstur bød på et besøg på børnehospitalet Bambino Gesu i Vatikanet.

Det særlige hospitalet bare fem minutters gang fra Peterskirken tager imod unge patienter fra hele landet, og danskudviklede produkter og knowhow er med til at gøre hospitalet til et af Italiens bedste.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik blev varmt modtaget ved ankomsten til Bambino Gesu, og derefter fik parret en rundvisning.

Mary var også på besøg i legerummet, hvor flere børn ventede på hende.

Sang for Mary

Kronprinsessen smilede, da hun så de mange børn i legerummet, og med det samme talte hun med de unge patienter, hvoraf flere var i kørestol.

Kronprinsessen satte sig ned med nogle af de helt små og fik hurtigt skabt en god kontakt.

Børnene sang også for kronprinsessen, som virkede rørt over at høre de skønne stemmer i det helt specielle kor.

Kronprinsparret mødte paven

Besøget til Bambino Gesu-hospitalet var en værdig finale på et vigtigt og velgennemført arbejdsbesøg i Italien for kronprinsparret.

Blandt højdepunkterne var besøget hos pave Frans i det Apostolske Palads i Vatikanet.

Også frokosten hos Italiens præsident Mattarella i Palazzo del Quirinale var en stor oplevelse for Mary og Frederik, der i Roms smukke Villa Miani med stil åbnede og deltog i den officielle åbning af Danmarks erhvervsfremstød i Italien.

Nye billeder af Mary, Frederik og børnene

I denne uges udgave af BILLED-BLADET kan du se de nye billeder fra og læse om kronprinsfamiliens skønne tur til årets Hubertusjagt i Dyrehaven nord for København. Desuden kan du få nyt om dronning Margrethes hyggelige familiejuleplaner.

https://imgix.billedbladet.dk/bb45-2018.jpg
https://imgix.billedbladet.dk/tv45-2018.jpg

Læs mere om: