Lørdag, 30. januar 2021 - af Ulrik Ulriksen

Kronprinsfamilien varmer op til guldbrag: Det bliver SÅ spændende!

Kronprins Frederik, prinsesse Isabella, prins Vincent, prinsesse Josephine, prins Christian og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik, prinsesse Isabella, prins Vincent, prinsesse Josephine, prins Christian og kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien
Mary og Frederik og deres fire børn fulgte de danske håndboldherrers semifinale fredag. Nu lader de royale fans ligesom resten af Danmark op til guldbraget mod Sverige søndag.

Danmarks herrelandshold i håndbold spillede sig med en semifinalesejr på 35-33 over Spanien i finalen ved VM i Egypten.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mary og Frederik så kampen med børnene

På Amalienborg i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg så kronprinsfamilien kampen mod Spanien, og de jublede sammen, da Lasse Svan scorede det sidste og afgørende mål.

Mary og Frederik og børnene ser nu frem til søndagens spændende guldbrag, VM-finalen mod Sverige, som fløjtes i gang søndag klokken 17.30.

Fulgte drama på tv

På kongehusets sociale medier lagde kronprinsfamilien, lige efter semifinalen var fløjtet af, billeder op fra den royale tv-stue, og pletskuddende viser spænding og  en jubelscene, som nok ligner mange andre ude i de danske hjem under og lige efter håndboldgyseren mod Spanien.

Varmer op til finale

- Vi glæder os til at se finalen på søndag, hvor VM-guldet skal forsvares, kommer det blandt andet fra Mary og Frederik og børnene på kongehusets sociale medier, og nu er opvarmningen blandt fans over hele Danmark allerede i gang til søndagens finale.

Prins Vincent, prinsesse Isabella og kronprins Frederik
Prins Vincent, prinsesse Isabella og kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen

Herlige guldminder

Mon ikke kronprinsfamilien varmer op til VM-finalen 2021 med at mindes den fantastiske januar-aften i 2019, da de var en tur i Boxen i Herning for at se Mikkel Hansen, Niklas Landin og de andre håndboldhelte spille guldkamp mod Norge.

VM-finalen 2019 endte med sejr til Danmark, og dermed var der for alvor guldfest i Herning, og Mary og Frederik og tre af deres børn – Christian, Isabella og Vincent – var med til festen i Boxen i Herning.

Prinsesse Josephine så kampen hjemmefra.

Klar til mere jubel

Det var en kæmpe oplevelse for alle, da Danmarks herrelandshold vandt guld til VM for allerførste gang for præcis to år siden på hjemmebane.

Søndag kan Mikkel Hansen & Co. gøre det igen og snuppe guldet i Cairo i Egypten, og så vil kronprinsfamilien og resten af Danmark helt sikkert juble vildt igen.

KOM SÅ DANMARK!

Mikkel Hansen
Mikkel Hansen
Foto: Aller Foto

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden