9. maj. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsparret følger udviklingen tæt: Politiet undersøger mistænkelige forhold

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen
Herlufsholm-sagen bliver ved med at udvikle sig, og nu har politiet valgte at se nærmere på en række episoder fra TV 2-dokumentaren “Herlufsholms hemmeligheder”. Kronprinsparret sagde allerede i sidste uge, at de følger udviklingen tæt.

I slutningen af sidste uge viste TV 2 dokumentaren “Herlufsholms hemmeligheder”, og dermed begyndte en skandaløs og chokerende sag om vold, mobning og seksuelle krænkelser at rulle og vække opmærksomhed i alle kredse af det danske samfund.

Kronprinsparret reagerede

Kronprinsparret, hvis søn prins Christian er elev på Herlufsholm, reagerede på dokumentarens afsløringer ved at tage afstand fra den usunde kultur, og samtidig gjorde kronprinsessen og kronprinsen det klart, at man vil følge arbejdet med at luge ud i den dårlige kultur på skolen, hvor meget skal ændres.

Kronprinsparret følger helt sikkert udviklingen tæt i denne periode, og netop i dag er det blevet en realitet, at politiet går ind i sagen om Herlufsholm.

Vil undersøge mistænkelige forhold

Ordensmagten vil undersøge en række forhold, der blev afdækket i TV 2-dokumentaren “Herlufsholms hemmeligheder”.

I udsendelsen har flere elever i uhyggelige detaljer beskrevet eksempler på vold, krænkelser og overgreb som en del af hverdagen på den gamle skole.

Måske overtrædelser af straffeloven

Det er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som i dag i en pressemeddelelse fortæller, at man er bekendt med dokumentarudsendelsen “Herlufsholms hemmeligheder”, som blev vist torsdag den 5. juni 2022 på TV 2.

I dokumentaren beskrives episoder, som kan være overtrædelser af straffeloven.

Det vil politiet altså nu undersøge nærmere.

– Vi ser udsendelsen grundigt igennem, og hvis vi vurderer, at der er hændelser, hvor straffeloven kan være overtrådt, så vil vi indlede en efterforskning, siger politiinspektør Kim Kliver.

Opfordring fra politiet til ofre

Desuden opfordrer politikredsen til, at såvel nuværende som tidligere elever henvender sig til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, hvis de ønsker at anmelde, at de har været udsat for strafbare forhold som voldsepisoder eller psykisk vold i løbet af deres tid på Herlufsholm Skole.

I den forbindelse bemærkes det, at psykisk vold er blevet strafbart med virkning fra den 1. april 2019.

Læs mere om: