Lagde du mærke til det? Dronning Margrethes skjulte hilsen til prins Henrik under regeringsjubilæet
Dronning Margrethe fejrede sit 50-års regeringsjubilæum med sin nærmeste familie og hele Danmark den 14. januar.
På dagen bar dronning Margrethe særlige smykker, hun havde fået af sine forældre, kong Frederik og dronning Ingrid, som en særlig hyldest til Danmarks tidligere kongepar.
Læs mere om de betydningsfulde smykker fra dronning Ingrid og kong Frederik i linket herunder.
Men faktisk sendte den 81-årige majestæt også en kærlig hilsen til sin elskede mand, prins Henrik, der døde i februar 2018.
Om aftenen, da der var privat familiefejring på Amalienborg, bar dronning Margrethe en særlig halskæde, prins Henrik forærede hende for mange år siden.
Den smukke perlehalskæde, som består af fire kæder med forskellige størrelse perler, gav prins Henrik sin elskede Margrethe i 40-års fødselsdagsgave.
Dronning Margrethe bar til familiefejringen en detaljerig nederdel i silketaft kreeret af Annette Freifeldt, og bar dertil en sort blondetop og et bredt bånd om livet.
Til den private familiefejring var dronning Margrethe omgivet af sin nærmeste familie. Sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim deltog med deres hustruer og deres alle deres børn. Dronning Margrethes lillesøster prinsesse Benedikte deltog også – men majestætens anden søster dronning Anne-Marie måtte melde afbud.
Læs mere om dronning Anne-Maries afbud i linket herunder.