27. dec. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Margrethe trist midt i bryllupslykken: Det var jeg meget meget ked af

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
For dronning Margrethe var brylluppet med prins Henrik en kæmpe oplevelse og en skøn kærlighedsfest. Det fortæller dronningen om i afsnit to af ”Et liv som dronning”, der blev vist på TV 2 her til aften. Midt i lykken savnede Margrethe dog sin yngste søster.

Den 10. juni 1967 var der royalt bryllup i Danmark, og tronfølgeren Margrethe fik sin elskede Henri.

Alt var perfekt - eller næsten helt perfekt på den store dag med kongelig kærlighedsfest.

Margrethe savnede sin søster og svoger

For da det historiske bryllupsbillede med alle nære familiemedlemmer skulle tages, manglede Margrethes søster Anne-Marie og hendes mand kong Konstantin.

Det fortæller dronning Margrehe levende om i TV 2-dokumentaren ”Et liv som dronning”, der rullede over skærmen her til aften i bedste sendetid, og som lige nu kan ses på TV 2 Play.

Dronning Anne-Marie og kong Konstantin
Dronning Anne-Marie og kong Konstantin
Foto: Ritzau/Scanpix

Anne-Marie og Konstantin måtte ikke komme

- Der havde været et kup, som obersterne lavede i Grækenland, og det blev meget ubehageligt, fordi man mente, at kong Konstantin havde været indblandet i det kup. Det havde han altså ikke. Han blev nødt til, om man så må sige, at acceptere det, men det betød også fra officiel side, at man ikke gerne så, at min svoger og min søster kom til brylluppet, siger dronningen i dokumentaren og fortsætter.

Et virkeligt savn

- Og det var et virkeligt savn. Det var jeg rigtig, rigtig ked af, og det var mine forældre også, siger Margrethe, der også fortæller, at dronning Ingrid omhyggeligt havde stillet fotografier op af Anne-Marie og Konstantin i alle salonerne, fordi brylluppet blev holdt i Fredensborg, og fordi hele regeringen, der havde bedt Anne-Marie og Konstantin om at blive væk, var med til bryllupsfesten på slottet nord for København.

Kærlighedsfesten blev dog en helt fantastisk oplevelse for Margrethe og Henrik og den kongelige familie, selvom Anne-Marie og Konstantin var savnet.

Fantastisk bryllupsaften

- Bryllupsaftenen var fantastisk. Det var vidunderligt. Det var en dejlig, dejlig aften. Det var så festligt, og familien var glade, lyder det fra dronning Margrethe i afsnit to af fire i dokumentarserien ”Et liv som dronning”.

Læs mere om: