30. nov. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Marie og Joachim står over for stor udfordring før jul

Prinsesse Marie og prins Joachim
Prinsesse Marie og prins Joachim
Foto: Hanne Juul
DR1 har fulgt prinsesse Maries kamp mod madspild både privat i hjemmet i Paris. men også som dansk prinsesse med et meget vigtigt budskab.

I anden del af dokumentaren ”Prinsesse Maries kamp mod madspild”, som vises i aften i bedste sendetid på DR 1 klokken 20.30, laver Prinsesse Marie mad sammen med Prins Joachim og børnene i deres hjem i Paris.

Prinsesse Marie afslører sin livret

I den forbindelse afslører Marie, at det er en pæredansk specialitet, som er hendes egen livret.

- Min yndlingsret er flæskesteg, men jeg synes ikke, at jeg er god til at lave det endnu, så jeg er lidt skuffet over mig selv, siger prinsesse Marie og stiller Joachim et skarpt spørgsmål

Er du god til at lave flæskesteg?

- Nej, det er jeg ikke. Jeg har aldrig haft succes med at få sprød svær. Det overgår min forstand, lyder det fra en ærlig prins Joachim, mens Marie giver udtryk for, hvor glad hun er for sådan en saftig flæskesteg med sprød svær.

Prins Joachim og prinsesse Marie i køkkenet med børnene
Prins Joachim og prinsesse Marie i køkkenet med børnene
Foto: DR/Henrik Vandal

En interessant udfordring

- Mmm det smager så godt, siger Marie, som dog sammen med sin Joachim står overfor lidt af en udfordring i december, hvor flæskesteg med knashamrende sprød svær traditionelt står på julebordet i et dansk hjem – også et dansk hjem i Paris i Frankrig, hvor prinsessen og prins Joachim sammen med børnene Athena og Henrik ifølge planen skal holde jul i år.

Læs mere om: