7. maj. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary fejrer vigtig dag

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary har med en speciel hilsen sat fokus på en vigtig dag og en betydningsfuld sag.

Kronprinsesse Mary har gennem årene flere gange været med til at markere jordemødrenes internationale dag, International Day of the Midwife, som er den 5. maj.

For kronprinsesse Mary var det igen i år vigtigt være med til at markerer dagen, og det gjorde kronprinsessen blandt andet med et opslag på kongehusets sociale medier.

Kronprinsesse Mary med hyldest

- Vi fejrer og anerkender jordemødres store indsats for sikre fødsler over hele verden. Ifølge en ny rapport mangler verden 900.000 jordemødre, og resultatet er alt for ofte tragisk og fører til tab af liv, som kunne have været forhindret, lyder det fra kronprinsessen, der også sætter fokus på en helt ny rapport om jordemødres betydning for at løse store problemer med mødredødelighed.

Ifølge en ny rapport kan fuld dækning af behovet for jordemødre globalt nedbringe mødredødelighed med 67 pct., spædbørnsdødelighed med 64 pct. og dødfødsler med 65 pct. Dermed kan man redde 4,3 millioner liv om året.

Netop dette emne var et af de områder, der blev diskuteret på et møde i går i UNFPAs High Level Commission for ICPD25 Follow Up, hvor kronprinsessen var en del af arbejdsgruppen, som talte om, at jordemødre er en af de vigtigste faktorer for at opnå en verden uden mødredødelighed.

Kronprinsesse Mette-Marit fejrede også dagen

Også Norges kronprinsesse Mette-Marit fejrede forleden jordemødrenes store betydning for vores samfund.

Det gjorde Mette-Marit med en unik video-hilsen.

Læs mere om: