24. jan. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Mary og Frederik til BILLED-BLADET: Der er noget at se frem til

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Lars H. Laursen
Det var noget af en overraskelse, da kronprinsparret forleden i bidende kulde spadserede hjem over Amalienborg slotsplads efter at have deltaget i åbningen af smykke-udstilling.

Dronning Margrethe og kronprinsparret stod øverst på deltagerlisten, da der forleden var festlig begivenhed på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ.

Her fremviste dronningen de fantastiske smykker fra sin smykkesamling for sin nærmeste familie ved åbningen af særudstillingen "En dronnings smykkeskrin – 50 år på tronen fortalt i smykker.

- Det var dejligt, at det endelig lod sig gøre. Jeg vil meget gerne sige tak til alle, der har været involveret i udstillingen for deres store arbejde og hele ideen, som jeg indrømme, at jeg var lidt skeptisk overfor i starten, sagde dronningen i en tale, der blev leveret lige fra hjertet og uden brug af manuskript.

Mary og Frederik i fin form på slotspladsen

Det var noget af en overraskelse, da kronprinsparret efter den vel overståede åbningsbegivenhed i bidende kulde spadserede hjem over Amalienborg slotsplads.

BILLED-BLADETs udsendte var med på spadsereturen, men holdt sig naturligvis på behørig afstand.

Umiddelbart inden Frederik og Mary trådte ind gennem porten til deres private palæ, nåede vi lige at stille kronprinsparret et enkelt spørgsmål om udstillingen ”En dronnings smykkeskrin”.

Noget at se frem til

- Hvad synes De om udstillingen?

- Der er noget at se frem til for dem, der ikke har set den endnu i hvert fald, sagde kronprins Frederik, og kroprinsesse Mary supplerede.

- Ja, det er en meget fin udstilling.

Herefter takkede kronprinsparret af med et smil og gik indenfor i varmen i Frederik VIII’s Palæ.

Læs mere om: