21. jan. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Er det ikke kronprinsparret?: Mary og Frederik fik alle til at måbe

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Lars H. Laursen
Efter en dejlig eftermiddag i selskab med dronningen og prinsesse Benedikte spadserede Mary og Frederik hjem fra det ene Amalienborg-palæ til det andet og fik alle på slotspladsen til at stoppe op.

Det er ikke hver dag, turister og lokale københavnere kan nyde synet af et festklædt kronprinspar, der spadserer en tur over Amalienborg Slotsplads.

Netop dette syn var dog noget, mange mennesker kunne nyde i dag i en helt særlig anledning.

Mary og Frederik spadserede til og fra Amalienborgmuseet

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ankom til åbningen af udstillingen ”En dronnings smykkeskrin” lidt i klokken 15.00 i dag, og Mary og Frederik spadserede fra deres privatbolig i Frederik VIII’s Palæ til smykkeudstillngen i Christian VII's Palæ, der huser Amalienborgmuseet.

Kronprinsparret i godt selskab

På det royale museum var Mary og Frederik i godt selskab med dronning Margrethe, prinsesse Benedikte samt grev Ingolf og grevinde Sussie af Rosenborg.

Dejlig champagnereception

Åbningshøjtideligheden blev rundet af med champagnereception, og da det hele var overstået, forlod først dronningen festen og kørte i sin kronebil hjem over slotspladsen til sit palæ.

Umiddelbart efter ved 17-tiden forlod kronprinsparret udstillingen i Christian VIII’s Palæ.

Mary og Frederik skabte ren magi og fik så godt som alle til at stoppe op og kigge måbende til, da de stille og roligt spadserede hjem over brostenene på slotspladsen til Frederiks VIII’s Palæ.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Lars H. Laursen

Stil over Mary og Frederik

Der var virkelig stil over Frederik og Mary, da de overraskede alle omkring sig og tiltrak sig al opmærksomhed på turen over slotspladsen.

Det var i det hele taget en ret perfekt finale på en helt i gennem skøn dag på Amalienborg med dronningen og kronprinsparret i de bærende roller.

Læs mere om: