Mette Frederiksen fik dronning Margrethe til at grine: Hun tog min plads!
Fredag kan dronning Margrethe fejre sit 50-års jubilæum, og selvom dagen ikke bliver den store fejring, som først var planlagt, er det alligevel en historisk dag.
Dronningen begyndte dagen i Folketinget med et statsråd, ligesom hendes flotte jubilæum også blev markeret af Folketinget og regeringen.
Flotte taler
Der blev holdt flere flotte taler til ære for majestæten – blandt andre gik Mette Frederiksen på talerstolen fredag formiddag.
Hun holdt en fantastiske tale, der understregede dronning Margrethes enorme betydning for Danmark, ligesom hun også benyttede lejligheden til at dele en anekdote fra sit første møde med majestæten på Amalienborg.
Og det var noget, der fik dronningen til både at grine og smile.
Gravhunden sad på statsministerens plads
Mette Frederiksen fortalte med kærlig humor, at der, da hun kom ind på dronningens private arbejdsværelse, var én, der havde taget den plads, der var tiltænkt statsministeren.
På stolen sad der nemlig en gravhund.
Men efter en længere samtale mellem dronning Margrethe og hunden Tilia endte det altså med, at Mette Frederiksen kunne sætte sig på sin plads.
Læs Mette Frederiksen sjove anekdote her
Første gang, jeg selv havde fornøjelsen af at skulle møde Dem på Amalienborg – til referat, som det hedder, når regenten og statsministeren drøfter stort og småt – da forstod De at sætte en scene, som var både varm og sjov.
Der sker det, at jeg kommer ind ad døren til Dronningens private arbejdsværelse. Og på den stol, som var tiltænkt mig, sidder – en gravhund.
Der udspiller sig så en længere samtale mellem Hendes Majestæt og gravhunden Tilia, om hvis plads Tilia har indtaget. Statsministerens – eller gravhundens?
Alle, der har hund, ved, at en sådan samtale er mulig. Og hvordan den plejer at ende.
Men jeg kan afsløre, at jeg trak det længste strå. Jeg fik siddepladsen. For Deres Majestæt kan – hvis nogen skulle være i tvivl – sætte Dem igennem, når De vil.
Kære Dronning Margrethe.
De er indbegrebet af dannelse. Udsyn. Og vid.
Se billederne af den kongelige familie på Christiansborg i forbindelse med jubilæet i galleriet herunder.