5. apr. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Nævnes i ny rapport: Mary og Margrethe til festlige aftener i Fredensborg

Kronprinsesse Mary og dronning Margrethe
Kronprinsesse Mary og dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Flere festlige højdepunkter nævnes i den nye årsrapport fra kongehuset. Nogle af dem har været afholdt på Fredensborg Slot med dronningen og kronprinsesse Mary i et par af hovedrollerne.

I kongehusets årsrapport om den kongelige families aktiviteter i 2021 nævnes flere festlige begivenheder, som har været afviklet i de smukke rammer på Fredensborg Slot.

For dronning Margrethe bød året således på en række højdepunkter i kunstens og kulturens verden, hvolket nævnes i kongehusets årsrapport, som du kan se her:

I den royale årsrapport fremhæves det, at Slots- og Kulturstyrelsen i 2021 modtog Europa Nostra-prisen i kategorien “Bevarelse af kulturarv” for restaureringen af Fredensborg.

Fredensborg Slot
Fredensborg Slot
Foto: Lars H. Laursen

Det blev fejret den 10. juni med reception ved Fredensborg Slot, og her var dronning Margrethe i hovedrollen.

Dronning Margrethe og kronprinsesse Mary til middag

Det nævnes også, at der var to ekstraordinære middage på Fredensborg Slot.

I september var dronningen sammen med kronprinsesse Mary i de markante roller, da Hærens Hæderstegnsmiddag blev afholdt.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen

En måned senere blev den danske filmbranche hyldet ved den traditionsrige Fredensborgkoncert.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen

Her var der igen deltagelse af dronning Margrethe samt kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.

Også prins Joachim og prinsesse Marie deltog ved den lejlighed.

Læs mere om: