9. sep. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Nu er der nyt fra kongehuset: Dronning Margrethe viser sin dybe respekt

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Efter dronning Elizabeths død må weekendens markering af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum nu ændres. Det har kongehuset netop meldt ud.

Dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum skulle efter planen markeres med flere store festligheder i weekenden.

Disse planer er der nu ændret på.

Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby har netop til TV 2 og DR meddelt, at markeringerne lørdag og søndag gennemføres, men ikke helt som planlagt.

– Hendes majestæt dronningens regeringsjubilæum vil fortsat blive markeret i weekenden, men ikke som det var planlagt. Det er dronningens ønske, at programmet for de næste dage tilpasses i respekt for dronning Elizabeths bortgang, lyder det fra kongehusets kommunikationschef

Kongehuset arbejder lige nu med en række justeringer af programmet, og man melder ud, når det reviderede program er på plads.

BILLED-BLADET følger udviklingen.

Flager på halvt

Desuden er det blevet besluttet, at Amalienborgs fire palæer flager på halv stang i dag.

Det meddeler kongehuset i et opslag på Instagram.

Læs mere om: