Ny royal rapport: Mere sikkerhed i kongehuset
Året 2020 i Kongehuset blev stærkt præget af coronakrisen.
Den kongelige families officielle arrangementer og adfærd i øvrigt måtte tilpasses den nye virkelighed i lyset af spredningen af corona i samfundet.
Kongehusets organisation måtte omstilles for at kunne fungere på betryggende vis.
Margrethe og kronprisfamilien måtte tilpasse sig
Denne særlige udfordring nævnes i kongehusets årsrapport 2020.
- Ligesom på andre danske arbejdspladser medførte corona-restriktionerne en række ændringer for Kongehusets medarbejdere. Kongehuset er en arbejdsplads med mange forskellige arbejdsfunktioner og fagområder, skiftende arbejdstider og flere forskellige adresser, og derfor skabte restriktionerne nye vilkår for medarbejderne, lyder det frahofmarskal Michael Ehrenreich i hans beretning i forbindelse med årsrapporten.
Mere sikkerhed
- Kongehuset blev som arbejdsplads indrettet under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, lyder det fra fra hofmarskallen i hans beretning, og han fortsætter.
- Der blev også investeret i bærbare computere og andet digitalt udstyr til de mange nye hjemmearbejdspladser. Investeringen i teknologi, som også indebar nye tiltag i forhold til it-sikkerhed, var ikke alene en nødvendighed på grund af coronakrisen, men også en fremtidssikring af Kongehuset som en fleksibel og forandringsdygtig arbejdsplads, kommer det fra Michael Ehrenreich i hofmarskallens beretning i forbindelse med kongehusets årsrapport 2020.