Nyt fra hoffet om dronning Margrethe: Nu sker det
Dronning Margrethe føjer snart endnu en arbejdsopgave til kalenderen, som har manglet, siden pandemien brød ud, og Danmark lukkede ned i marts 2020.
Men kongehuset bringer i dag nyheden om, at dronningen igen fra 6. september genoptager sine audienser, fordi det nu skønnes at være sundhedsmæssigt forsvarligt.
Audienser hos dronningen ventes fremover at blive afholdt to gange om måneden. Der vil dog være visse restriktioner, idet den audienssøgende - modsat tidligere - nu på forhånd skal tilmelde sig via et tilmeldingsskema på kongehusets hjemmeside. Det for at begrænse antallet af pladser.
Kongehuset har også måttet forbeholde adgangen til audienser for personer, der fra 1. juli 2021 eller senere har modtaget en orden eller en medalje, som de vil takke majestæten for.
Samtidig skal man, for at komme i audiens, kunne fremvise coronapas ved ankomsten.
Audienserne foregår som sædvanligt på Christiansborg og ofte om mandagen.
Du kan se kongehusets nyhed om audienserne herunder.