Nyt fra kongehuset: Deler unikt billede af dronningen

Dronning Margrethe

Dronning Margrethe

Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe fejrer i dag, den 21. juni, Grønlands nationaldag, som er den dato, hvor Grønland i 2009 fik selvstyre. Kongehuset har markeret dagen med et helt særligt billede af majestæten.

I dag, den 21. juni, er der flag, Erfalasorput, på busser og offentlige bygninger i Grønland, da det er Grønlands nationaldag, og også dronning Margrethe og kongehuset fejrer den særlige dag for Rigsfællesskabet.

Det gør kongehuset ved at dele dette nye, dejlige billede af dronningen i grønlandsk nationaldragt. En nationaldragt, majestæten måske meget snart får brug for at krybe i, idet det er planen at dronningen skal besøge Grønland senere på sommeren.

Dronningens sommerplaner

Planen er, at dronningen besøger Grønland med kongeskibet Dannebrog efter at majestæten har været på Færøerne, som dronningen officielt besøger fra 14. til 19. juli.

Så forhåbentlig kan dronning Margrethe også senere på sommeren iklæde sig den flotte nationaldragt, som er en vestgrønlandsk dragt, der består af en tung, farverig perlekrave over lilla anorak med oprejst krave og manchetter i mørkt sælskind. Over dette sælskind er der påsyet et mindre perlebroderi. Hertil bærer dronningen sælskindsbukser og røde kamikker.

Dronning Margrethe har gennem årene haft flere forskellige grønlandske nationaldragter. Den første fik hun allerede som 12-årig, efter at forældrene, dronning Ingrid og kong Frederik, havde besøgt Grønland. Her blev deres tre døtre - Margrethe, Benedikte og Anne-Marie - fotograferet i dragterne under den årlige sommerferie på Gråsten Slot.

 

Dronning Margrethes fine nationaldragt er syet på systuen Kittat i Nuuk, hvor også årets dele af årets kongelige julekalender på instagram foregik med besøg af dronningens "Nissepigen" og "Nissebroderen".

Flotte billeder: Se de kongelige i nationaldragter

 
 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden