5. sep. 2023
Af Caroline Andersen

Nyt fra Kongehuset: Melder ud om årets første fester

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Alt tyder på, at det kommende år bliver et festligt et af slagsen i det danske kongehus.

Dronning Margrethe starter året ud med en håndfuld fester, der ligger med få dages mellemrum.

Det oplyser det danske kongehus på deres hjemmeside.

Vanligvis bliver det nye år startet ud med nytårstaffel og -kur. Her bliver der afholdt nytårstaffel og -kur for regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og Hoffet i Christian VII's Palæ på Amalienborg kl. 20.00 den 1. januar.

Få dage efter, onsdag den 3. januar 2024, afholdes nytårskur for Højesteretsdommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps i Christian VII's Palæ på Amalienborg kl. 9.30. Efterfølgende afholdes der nytårskur for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot kl. 11.30.

Dagen efter, torsdag den 4. januar 2024, afholdes nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, I., II. og III. rangklasse samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner på Christiansborg Slot kl. 9.30.

Der er derfor lagt op til nogle festlige dage, hvor det nye år bliver skudt i gang med en perlerække af festlige begivenheder.

Læs mere om: