13. maj. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Præcis fire år siden: Mary og Frederik overraskede alle i Amaliehaven

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Jesper Sunesen
På en helt særlig jubilæumsdag sørgede kronprinsparret for at give overraskede københavnere en fantastisk oplevelse.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik så helt fantastiske ud, da de sammen med dronning Margrethe og prins Henrik på en smuk 13. maj i 2016 steg ombord i chaluppen, der sejlede den til en helt særlig jubilæumsfest i Operaen på den anden side af havnebassinet.

Turisterne i og ved Amaliehaven kunne knap tro deres øjne, da de fik øje på de kongelige.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Jesper Sunesen

Mary og Frederik dukkede op på kajen

Det var på den smukke majaften noget af en bonusoplevelse, da kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt dronning Margrethe og prins Henrik pludselig dukkede op på kajen.

Mary og Frederik og regentparret ankom hver for sig og hilste kærligt på hinanden foran de mange turister og forbipasserende.

Kronprinsparret og regentparret
Kronprinsparret og regentparret
Foto: Jesper Sunesen

Benyttede vandvejen

Kronprinsparret og regentparret skulle til Kongelig Dansk Yachtklubs 150-års gallafest i Operaen, og i stedet for at tage et par kronebiler til gallaaftenen med deres sejlervenner, så benyttede de vandvejen.

Der blev vinket og jublet højlydt, da den kongelige kvartet lagde fra land ved Amaliehaven for at sejle mod Operaen, hvor mange af deres venner og bekendte fra sejlermiljøet stod parate for at tage imod dem med åbne arme.

Nød sejlturen

Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, dronning Margrethe og prins Henrik så alle ud til at nyde at komme af sted på den lille chalup-tur. Og publikum på kajen nød mindst lige så meget at se de royale på vandet.

Læs mere om: