8. apr. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Prins Felix må vente med sin store fest

Prins Felix
Foto: Hanne Juul
I denne tid præget af coronakrisen bliver mange store begivenheder og fester flyttet. Denne sommer skulle prins Felix have været fejret på fornem vis med en stor fest.

Prins Joachim og grevinde Alexandras søn prins Felix fylder 18 år den 22. juli, og det skal naturligvis fejres.

Det er planen, at der skal holdes en flot fest for prins Felix i den særlige anledning, men lige nu arbejdes der ikke videre med planlægningen af fødselsdagsfesten på grund af coronakrisen.

Prins Felix skal fejres

Det fortæller grevinde Alexandras presserådgiver til BILLED-BLADET på vegne af grevinden og prins Felix.

Man ser simpelthen tiden an og vil ikke lægge sig fast på noget i forbindelse med prins Felix’ store dag.

Prins Felix skal fejres med en stor fest på et tidspunkt, men alt tyder på, at han på selve dagen udelukkende bliver fejret helt privat og nok lidt stille og roligt.

Prins Felix og prins Nikolai
Prins Felix og prins Nikolai
Foto: Hanne Juul

Hele den kongelige familie til fest

Da Felix’ storebror prins Nikolai fyldte 18 år den 28. august 2017, blev han på selve dagen fejret med en kæmpe royal fødselsdagsfest ombord på kongeskibet Dannebrog, der lå ved Amaliehave-kajen blot et minuts gang fra Amalienborg.

Til Nikolais fest deltog hele den kongelige familie, og der var mange mennesker på kajen, der fulgte de fine gæsters ankomst til familiefesten.

Aflysninger i juni og juli

Den kongelige familie har netop på baggrund af den seneste udmelding fra Statsministeriet, om at forbuddet mod større forsamlinger fastholdes til og med august, aflyst arrangementer i juni og juli måned i år.

I en pressemeddelelse fra kongehusets kommunikationsafdeling lyder det:

- Hendes Majestæt Dronningens planlagte sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til Anholt den 3. juni og Aarhus Kommune den 5.-6. juni aflyses. Begge kommuner planlægger i samarbejde med Kongehuset at gennemføre besøgene i forsommeren 2021.

Alle aktiviteter for Dronningen og den kongelige familie i forbindelse med markeringen af 100-året for Genforeningen af Danmark og Sønderjylland i juli måned aflyses. Kongehusets deltagelse i markeringen skulle være foregået i dagene fra den 9.-12. juli. Her var det blandt andet planen, at Dronningen og den kongelige familie skulle have besøgt området ad den samme rute som Majestætens farfar, Christian 10., havde fulgt 100 år tidligere. Det aflyste besøg vil blive gennemført med Genforeningsdagen den 15. juni 2021 som omdrejningspunkt.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb15-forsider.jpg
Bemærk: Bladet er på gaden fra tirsdag den 7. april

Læs mere om: