Prins Henrik får sin egen rose: Valgte selv farven

Prins Henrik

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET og Roses Forever

Prinsen Henrik valgte selv farven på rosen, der kan ses på Fredensborg Slot.

Lørdag, 30. juni 2018 - af Luise Marie Bekker

Dronning Margrethe har sin helt egen rose, kronprinsesse Mary har sin helt egen rose, og prinsesse Marie har sin helt egen rose.

Nu får prins Henrik også en.

Søndag den 1. juli bliver rosen døbt på Fredensborg Slot, men fordi han ikke selv er der til at kunne gøre det, bliver rosen døbt af prinsens ven og blomsterelsker Ghita Nørby.

Prins Henrik valgte champagnefarvet rose

Prinsen vidste dog, at han ville få sin egen rose, og inden han døde, nåede han selv at vælge farven lyserød champagne.

Den nye rose er forædlet af den danske og internationalt anerkendte rosenforædler Rosa Eskelund.

- Det glæder mig så meget, at prins Henrik endelig får sin egen rose. Han fortjener en rose, og jeg er bare så lykkelig over, at prinsen selv nåede at vælge den. Smukkere kan det ikke blive, siger Rosa Eskelund.

Navnet på rosen er endnu ikke afsløret.

Den  vil senere kunne beundres på Fredensborg Slot, og mon ikke den også finder vej til haven ved slottet i Cayx?

Se mere fra afsløringen af den nye rose fra Fredensborg Slot i næste uges BILLED-BLADET, der er på gaden 5. juli.

Foto: Rosa Eskelund

Prins Henriks rose.