12. apr. 2022
Af Sofie Nymand

Prins Joachim sælger sommerhuset

Arkivfoto: Prinsesse Marie og prins Joachim.
Arkivfoto: Prinsesse Marie og prins Joachim.
Foto: Lars Aarø
Nu har prins Joachim solgt sin sydfranske idyl.

Næsten seks år efter prins Joachim for første gang satte sit franske sommerhus til salg, er det nu blevet solgt.

Dette bekræfter Anette Black fra Wretman Estate, der stod for salget, over for Ekstra Bladet.

Her lyder det, at salget blev gennemført 'for nylig'.

Ifølge Ekstra Bladet stod boligen udbudt til 1,79 millioner euro, altså svarende til ca. 13,3 millioner danske kroner.

Prins Joachims sommeridyl er beliggende i Montauroux, lidt nord for Cannes.

Huset er 362 kvadratmeter stort med hele fem soveværelser og et smukt udendørs areal med pool og Jacuzzi.

Den sydfranske herlighed er placeret på en stor grund. En grund, som prinsen købte, da han var gift med grevinde Alexandra.

Sommerhuset har prinsen selv fået brygget, og det stod færdigt i 2012.

Læs mere om: