3. aug. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Prins Joachim skal samle kræfter

Prins Joachim i Paris
Foto: Flemming Jeppesen
For prins Joachim gælder det i denne tid om at få ro og samle kræfter efter en operation for en blodprop i hjernen.

Prins Joachim blev natten til den 25. juli opereret for en blodprop i hjernen.

Det skete på universitetshospitalet i Toulouse i Frankrig.

Prinsen og hans familie var på sommerferie på Chateau de Cayx, da han blev ramt af en blodprop.

Dobbelt uheld for prins Joachim

Ifølge mange kongehus-eksperter er det dobbelt uheldigt, at Joachim netop nu er blevet ramt på helbredet, da han om små fire uger ifølge planen skal tage hul på et nyt, spændende kapitel af sit arbejdsliv.

En krævende stilling

Prins Joachim skal ifølge planen den 1. september begynde på posten som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Paris.

Det er en ganske krævende stilling, og for prins Joachim er det i denne fase efter den vellykkede operation vigtigt at få ro og samle kræfter.

Træthed er normalt

Træthed er meget almindeligt i den første måneds tid efter en blodprop i hjernen.

Trætheden kommer af, at hjernen efter en blodprop bruger en større del af hjernen til at klare opgaver opgave, som inden blodproppen kunne klares med et mindre område af hjernen.

Risiko for tilbagefald er lille

Her er kongehusets seneste pressemeddelelse om prins Joachim:

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim blev natten til lørdag den 25. juli 2020 opereret for en blodprop i hjernen på Universitetshospitalet i Toulouse, Frankrig. Efter de seneste dages indlæggelse og behandling på intensivafdelingen er det nu lægernes vurdering, at Prins Joachim ikke får fysiske følger eller andre men som følge af blodproppen.

Blodproppen i hjernen skyldtes en pludselig dissektion af en arterie, og hospitalets lægefaglige team vurderer, at risikoen for tilbagefald er meget lille, når arterien først er helet. Prins Joachim forventes snarest at blive flyttet fra intensivafdelingen, men vil fortsat være indlagt i den kommende tid. Det er stadig den kongelige families håb, at medierne vil efterleve ønsket om ro og respekt for privatlivet.

Prins Joachim og Prinsesse Marie vil gerne takke for støtten og de mange varme hilsner, som de har modtaget de seneste dage. Dette betyder meget. Også Hendes Majestæt Dronningen takker varmt for al den sympati, som er blevet vist den kongelige familie.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET kan du læse alt om prins Joachims situation i Frankrig og om den tid, der venter ham.

Du får også en rørende reportage fra Lone Dybkjærs bisættelse i Holmens Kirke, hvor familie og venner tog en smuk afsked med hende.

Endelig hylder BILLED-BLADET hele Danmarks Bent Fabricius-Bjerre, der efter et 95 år langt og begivenhedsrigt liv er gået bort.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb31-forsider_4.jpg

Læs mere om: