23. nov. 2016
Af Henrik Salling

Prinsesse Marie og prins Joachim til velgørenhedsmiddag på Børsen

prinsesse Marie og prins Joachim
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Prinsese Marie deltog sammen med prins Joachim i en velgørenhedsmiddag for udsatte familier i Den gamle Børsen i København.

Tanken om at mindst mulig mad ender i skraldespanden stod øverst på dagsordenen, da prins Joachim og prinsesse Marie var æresgæster til en velgørenhedsmiddag på Børsen i København torsdag aften.

Rundt om bordene sad prominente gæster, som alle skulle sætte tænderne i en skøn middag med tilhørende vine kreeret af det danske kokkelandshold, som prins Joachim i øvrigt er protektor for.

SE VIDEO: Prinsesse Marie modtaget som rockstjerne

Julehjælp til udsatte familier

Formålet med velgørenhedsmiddagen var at sætte fokus på madspild og støtte danske familier, der har behov for ekstra hjælp i julen ved at rejse midler til at styrke indsatsen i forbindelse med projekt ”Juleoverskud”.

LÆS OGSÅ: Marie åbner butik med overskudsmad

Bag projektet ”Juleoverskud” står organisationen Stop Spild af Mad, Dansk Folkehjælp og REMA 1000.

Den 23. december er det nemlig planen at uddele de julevarer, som ikke er blevet solgt. Hjælpen vil blive givet til familier, der har søgt julehjælp.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Marie og dronning Margrethe på job - sammen

Læs mere om: