
Rammerne skal ikke begrænse kongebørnene – også selvom far og mor ikke er enige

Siden kong Frederik og dronning Mary i 2005 blev forældre for første gang, har de haft et særligt ønske: Deres børn skulle have en så normal barndom som muligt, og de skal have lov til at være sig selv.
I forbindelse med sin 50-års fødselsdag i 2022 fortalte daværende kronprinsesse i et DR-interview med Johannes Langkilde, ”Mary 50 år – Man kan kun være sig selv”, hvordan hun definerer et hjem:
”Et hjem for mig er et sted, hvor man føler sig tryg, elsket og accepteret for den, man er”.
BILLED-BLADETs hofreporter Marianne Singer fortæller, at hun synes, den sætning er meget sigende for dronningen.
- Dronning Mary har altid lagt vægt på, at alle skal accepteres for den, de er. Og det gælder også hendes børn – det er vigtigt for kongeparret, at de bare kan være almindelige unge mennesker. Så almindelige, som prinser og prinsesser nu kan være, siger BILLED-BLADETs hofreporter Marianne Singer.
- De skal også have lov til at lave fejl. Rammerne skal ikke begrænse børnene, også selv om far og mor ikke altid er enige i deres valg, siger Marianne Singer.

Dronning Mary udtrykte også fødselsdagsinterviewet fra 2022 med Johannes Langkilde, hvor vigtigt det er at lave fejl i de transformative og sårbare teenageår, hvor man forhåbentlig også lærer af fejlene.
Prinsesse Isabella fik i sommeren 2025 en del omtale, efter hun til en Suspekt-koncert på Smukfest bar en af gruppens t-shirts, hvorpå der stod ”Bollede ham i går” med en pil, der pegede mod personen til højre for Isabella.
Kongeparret blev under samme års sommertogt spurgt ind til, hvad de syntes om Isabellas valg af t-shirt, og her kom dronning Mary hurtigt med en kæk kommentar.

- Min første tanke var ”Er du helt væk?”. Men lad os nu sige det sådan, at nogen beslutninger er bedre end andre, sagde dronningen, mens kong Frederik sagde ”præcis”.
Dronning Marys ord ”Er du helt væk?” er en kæk reference til en situation fra kronprins Christians konfirmation, hvor Isabella fik sagt de famøse ord til sin mor under en fotoseance med pressen.
At dronning Mary vælger netop de ord, siger meget om hende som mor og menneske, siger BILLED-BLADETs Marianne Singer.
- Jeg tænker, det var moren i Mary, som på en humoristisk måde fik fortalt, at hun måske ikke synes, at det var verdens bedste idé. Men samtidig skal børnene jo bare have lov at være sig selv med deres venner. Det virker til, at det betyder virkelig meget for kongeparret, at børnene ikke skal føle sig anderledes end deres venner, og de skal bare være almindelige teenagere, som tager på festival og tager skøre beslutninger en gang i mellem. De skal finde deres egen vej. Det, der betyder noget for Frederik og Mary, er, at de passer på sig selv. Det ønsker alle forældre for deres børn, lyder det fra hofreporter Marianne Singer.

Netop dét kom dronning Mary også ind på i ”Mary 50 år – Man kan kun være sig selv” med Johannes Langkilde.
- En familie er, hvor man føler sig tryg og elsket, og hvor man kan være lige præcis den, man er. For os er grundstenen tillid. Gensidig tillid. Det er også med til at sørge for, at børnene kommer med detaljer, de skal komme med, så vi ved, hvad der foregår. Når vi har tillid til det… også når de kommer i teenagealderen… når vi har tillid til, at vi ved, hvad de har gang i, så får de den tilsvarende frihed, sagde daværende kronprinsesse Mary i interviewet.
Da prins Christian holdt tale til sin 18-års fødselsdag, takkede han sin far og mor for den frihed, som er så vigtig for kongeparret.
”Kære mor og far, I har altid passet på mig og Isabella, Vincent og Josephine. Alle i vores familie ved, at vi kan vende os mod hinanden og finde styrke lige dér. Hvis én er nede på energi, så er der altid en anden i familien, der har overskud.
Vi regner med hinanden, fordi vi altid har kunnet regne med jer. Som da jeg skulle holde tale til min gudsøn på Berleburg for et par måneder siden. Uden et ord fik I mig op at stå på det rigtige tidspunkt trods nerver. I har altid både guidet og givet frihed. I har altid givet mig mulighed for at tage et skridt ad gangen”, sagde Christian i sin tale.
Se gæsterne til prins Christians fødselsdagsfest
Og det er bare ét eksempel ud af mange, ifølge BILLED-BLADETs hofreporter Marianne Singer.
- Der er så mange eksempler, hvor, jeg synes, at kongeparrets holdning til opdragelse og deres børn kommer til udtryk. Prinsesse Josephine var med i Eventyrteatrets forestilling ”Peter Pan” i 2023, og nu er hun som den første kongelige taget på efterskole. Kong Frederik og dronning Mary lader deres børns ønsker få liv i verden, og det virker som om, at kongeparret virkelig lytter til, hvad deres børn har lyst til.

- Prinsesse Isabellas 18-års fejring er også værd at nævne. Efter kronprins Christians 18-års fødselsdag med 200 unge mennesker fra Rigsfællesskabet, havde vi måske forventet en mere afdæmpet fejring af Isabella, men hun ønskede det anderledes. Det var virkelig en festlig fejring af hende, siger Marianne Singer og tilføjer, at prinsesse Isabella, som jo er nummer to i arvefølgen, sagtens kunne have valgt, at fejringen skulle have været helt privat.
I stedet blev prinsesse Isabella fejret ved to fester: En fejring på Rådhuset i Aarhus og en fødselsdagsforestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København.
- Det var virkelig overraskende og stort, og jeg kan på ingen måde forestille mig, at kongeparret havde valgt den model, hvis ikke det var fordi, Isabella også ønskede det sådan, siger BILLED-BLADETs hofreporter.
Kongefamiliens nære venner til prinsesse Isabellas festforestilling
Man kunne måske tænke, at dronning Marys borgerlige baggrund og opvækst er drivkraften i kongeparrets opdragelse af deres fire børn, men i sin tale til daværende kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i 2018 fortalte Mary, at han heller ikke vil lade sig begrænse af de kongelige rammer.
”Du har insisteret på at forme rammen efter mennesket og ikke ladet rammen forme dig”, sagde daværende kronprinsesse Mary i den berømte og prisvindende tale til sin mand i 2018.
Fakta
Marys tale til Frederiks 50-års fødselsdag
Deres Majestæter. Deres Kongelige Højheder. Excellencer. Damer og herrer. Familie og venner.
Alle de ting, jeg gerne vil sige. Alle de ting, jeg kan sige. Alle de ting, jeg ikke kan sige. Og alle de ting, der er plads til at sige.
50 år i dag.
Far til fire. Frømand. Kunstkender. Musikelsker. Militærmand. Sportsmand. Min mand. Erhvervsambassadør. Søn. Eventyrer. Grønlandsfarer. Bror. Og en god ven.
Hvordan indfanger man et menneske som dig? Uden at udelade noget af alt det, der gør dig til dig.
Det har jeg funderet over mange gange frem mod i dag. Du er et alsidigt menneske. Et sammensat menneske – kompleks og ligetil på en gang.
Du kommer i mange forklædninger så at sige. Du er i konstant bevægelse. Alligevel står du fast. For under alt det foranderlige er du om nogen en, der kender dig selv. Er dig selv. Deri ligger kernen, der binder alt det andet sammen.
Det kræver mod – og modenhed – at finde sig selv. Det har du gjort, og det fortsætter du med at gøre. Du er gået dine egne veje, fra du var helt lille, selv om din livsbane på mange måder var lagt, og du mødte modstand og særlige forventninger undervejs.
Du har altid afsøgt grænser, og du har insisteret på at forme rammen efter mennesket og ikke ladet rammen forme dig. Du har ladet din passion være dit kompas, og du har udlevet din fars livstilgang; at der i det skæve og det overraskende ofte ligger en berigelse begravet.
Du møder mennesker med en umiddelbarhed og en åbenhed, som giver dig en sjælden adgang. Du rører mennesker på en helt særlig måde. Og jeg tror faktisk ikke, at du selv er bevidst om det.
Du kan tale med alle, og du tror på, at vi alle kan bidrage, at vi altid kan lære noget af hinanden, fordi vi aldrig oplever livet ens. Du opfatter os som forbundne på tværs af forskelligheder. Og jo flere perspektiver, jo større udsyn.
Du bliver glad, når andre lykkes. Du er et positivt og lattermildt menneske. Og du er ikke nærig med dine grin … eller dine vittigheder for den sags skyld. Og ofte kommer de to i par; for du griner utrolig meget af dine egne vittigheder.
Og jeg har simpelthen ikke tal på, hvor mange gange jeg har skullet høre dig fortælle de samme vittigheder igen og igen. Det er, som om du forsøger at forfine leveringen fra gang til gang …
De, der har haft fornøjelsen af at være ude at spise med dig, ved for eksempel, at hvis en tjener spørger ”Are you finished”, så kan man være stensikker på, at du svarer ”No, I’m Danish”. Hver gang. Og griner. Hver gang.
”At vove er at tabe fodfæste en kort stund, ikke at vove er at tabe sig selv.”
Med de ord åbnede du døren ind til din og danskernes verden for mig, da vi kun havde kendt hinanden i kort tid. Og der var vitterlig mange usikre skridt, da vi startede vores fælles rejse, side om side og adskilt på én og samme tid.
Vi vovede at tabe den del af vores hjerte, som vi havde tilladt den anden at holde i sine hænder.
Det kræver mod at turde satse. Men uden har vi tabt på forhånd. Jeg er lykkelig for, at du fejede benene væk under mig, og at vi vovede at falde for hinanden – ikke for en stund, men for livet.
Og livet sammen med dig er aldrig kedeligt. Du kommer som sagt i mange forklædninger. Det er aldrig givet på forhånd, om du kommer ind ad døren i uniform, jakkesæt, våddragt eller som ”Mamil”.
Til dem, der ikke kender begrebet ”Mamil”, kan jeg sige, at det er en engelsk betegnelse, der er optaget i Oxford English Dictionary, for en voksende subkultur af “Middle-aged men in lycra, who ride expensive racing bicycles, wearing professional style body-hugging jerseys and shorts.“
Der er delte meninger om, hvorvidt lycra og mænd på plus 40 er en god kombination. Og vi taler faktisk plus 50 her…? Men skat, du står stadig ret skarpt i lycra.
Jeg har det dog lidt svært, når det gælder kombinationen lycra, hjelm og rulleski. Og da du og dine holdkammerater til jeres første Vasaløb valgte at gennemføre i hvid lycra … Hudløst ærligt, det går ikke.
Jeg tror faktisk også godt, at du selv kunne se det bagefter.
Du udfolder dig – fysisk, og når det gælder grej. Du har udvist fysisk styrke, ja, men bag det ligger en psykisk styrke. Du har en jernvilje, som de fleste kender fra dine fysiske præstationer, men som jeg oplever, at du har med dig i mange af livets forhold.
Du finder stor tilfredsstillelse ved at skubbe til dine fysiske og psykiske grænser. Du lever efter devisen, ”det er viljen til at ville, der fostrer evnen til at kunne”, og det har du givet videre til mig og til vores børn; troen på, at vi kan, hvis vi vil – uanset forventninger.
Lycra eller ej. Jeg lærte dig at kende i shorts og T-shirt, og jeg husker meget tydeligt, første gang du gik fra casual til galla.
Det var mit første besøg i Danmark, hvor vi havde fejret vores første nytår sammen. Jeg sad på sofaen i din dagligstue, da du nævnte, at du ville gøre dig klar til den middag, der altid bliver holdt den 1. januar.
Jeg må indrømme, at jeg på det tidspunkt ikke kendte så meget til den del af din verden. Så jeg tænkte ikke videre over det.
Du forlod stuen som ham, jeg kendte, og kom ind igen i fuld gallauniform. Og hvis jeg havde kunnet dansk på det tidspunkt, ville jeg nok have tænkt ”aij, hvor har jeg scoret over evne”.
Det var pludselig et meget konkret billede af en side af dig, som jeg ikke havde set før. Betagende og frygtindgydende på en gang. Men dit blik og dit smil var det samme. Galla eller ej.
Og det er sådan, det er med dig. Du har fundet dit væsens rod ved at tage en afstikker fra Barndommens Gade – og gå dine egne veje. Du er et målrettet menneske, som går efter det, du sætter dig for. Og det er sjældent, at du ikke lykkes.
Og hvis man spørger dine børn, så er du også meget vellykket som far. De beskriver dig som sød, sjov, dejlig, klog, modig, hjælpsom, sej og flot.
Du er deres helt.
Og de kan allerede sætte ord på, at du er helt din egen og ikke er let at ændre.
De føler, at du tror på dem – også når de selv tvivler – og hjælper dem til at tro på sig selv. Og når du en sjælden gang bliver sur, så er du, som din far var, hurtig til at komme videre.
Det bedste de ved er at være sammen med dig – det handler ikke om, hvad I gør sammen, men at I er sammen.
Du lader dig rive med af vores børn. Du finder let barnet frem i dig selv, og dine børn elsker, når den side af dig folder sig ud gennem fantasi, leg og spil.
Men du skal også vide, at de synes, du er en dårlig taber. Og de er enige om, at Vincent er den af dem, der har arvet den side stærkest.
For mig er det i vores fælles familieøjeblikke, at jeg føler mig mest taknemmelig, mest forbundet, mest forelsket.
Nogle gange rammer vi plet helt uden at sigte. Sådan tænker jeg om vores møde. Et lykketræf, der blev til et valg.
Vi er blevet tætte ved at give hinanden plads. Og du har om nogen støttet mig i at finde fodfæste og finde vej i den verden, som var din og nu er vores.
Du elsker dit land, og den kærlighed har du for længst smittet mig med.
Så meget, at jeg bliver dybt rørt, når jeg synger med på ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme”.
Velvidende, at nok føler jeg mig hjemme, men jeg er ikke født her.
Min egen forklaring er, at vores rødder gror gennem hele livet. Vi finder hjem på ny.
Jeg indledte alt det, jeg valgte at sige, med at spørge – hvordan indfanger man et menneske som dig? Svaret er; det kan man ikke.
Man kan vove at følges ad.
Du bød mig på vores bryllupsdag at komme og at se, hvad der ventede os i kærlighed, og jeg har nydt hvert et skridt og hver en udsigt.
Af alle de ting, jeg har valgt at sige, vælger jeg til sidst ordene fra en anden smuk sang:
“When I look into your eyes, I see a new day rising
Of all the things she said,
She said, this is our time, she said, this is our place
This is the space my heart wants to be.”
Tillykke!
Kilde: Kongehuset
- Det er altså mindst lige så vigtigt for kong Frederik, at de fire kongebørn bare er helt naturlige. Frederik og Mary er enige i det. De er et moderne kongepar, som giver deres børn plads til at udfolde sig i nogle ellers meget konservative rammer.
- Dagen efter prins Vincent og prinsesse Josephines barnedåb i 2011 talte jeg med daværende kronprinsesse Mary, som simpelthen var så stolt af sine to store børn, (Christian og Isabella, som var 5 og knap 4, red.). De havde under dåben danset, smilet og vinket, og det var så sødt og charmerende. Kronprinsessen sagde til mig ”Jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt stolt over det. Børnene var sig selv og opførte sig ikke som små dukker, men naturlige. De to store legede og var så glade for at være med og glade på vegne af tvillingerne”.
Christian og Isabella til Vincent og Josephines barnedåb
- Siden børnene har været helt små, har det været så vigtigt, at de bare får lov til at være sig selv og tage beslutninger – også selvom far og mor bagefter griner og ryster på hovedet ad det.
- Børnene skal kunne blive til, hvad de gerne vil, og også den slags mennesker, de gerne vil være, afslutter BILLED-BLADETs hofreporter Marianne Singer.