9. maj. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Royal Run nærmer sig: Kronprins Frederik fortæller om rygproblemer

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Kaspar Wenstrup
For kronprins Frederik gælder det om at være i god form, når der om en lille måneds tid er motionsløb på programmet.

Kronprins Frederik fylder snart 54 år, og han er i rigtig fin form.

Det fortalte han selv forleden, da han blev spurgt, om han er ved at være klar til motionsfesten Royal Run, der afvikles over hele landet den 6. juni.

– Den er på vej, sagde Frederik om sin form, der er god, men som jo først skal toppe 2. Pinsedag til den store løbefest

Kronprins Frederik har haft rygproblemer

Kronprinsen blev også spurgt om, hvordan det går med hans ryg, som han skal passe lidt ekstra godt på.

For et par år siden blev kronprinsen efter en tid med ulidelige smerter opereret for en diskusprolaps.

Operationen var vellykket, men rygproblemer har det jo desværre med at komme tilbage.

Frederik har opskriften klar

Kronprins Frederik har dog en god opskrift på, hvorledes man får eventuelle rygproblemer til at forsvinde.

– Det skal trænes væk, siger kronprinsen med et stort smil, der mere and antyder, at netop træning af musklerne omkring lænden og skulderpartiet giver hans ryg den støtte, der er behov for.

Masser af muligheder

– Der er masser af muligheder, mere end der er begrænsninger, lyder det desuden fra kronprinsen i forbindelse med den korte og gode snak om den royale ryg.

Læs mere om: