12. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Sådan følger du med: Christian og dronningen til fest fra morgenstunden

Prins Christian og dronning Margrethe
Prins Christian og dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Der er stor fest fra morgenstunden søndag, når 100-året for Genforeningen markeres med dronningen, prins Christian og kronprins Frederik i hovedrollerne. Du kan følge med her på BILLED-BLADETs website samt i tv.

Det bliver en fantastisk søndag for dronning Margrethe og kronprins Frederik, der sammen med prins Christian repræsenterer kongehuset til fejringen af 100-året for Genforeningen.

Dagens program byder på meget godt, og allerede klokken 10.00 skal de kongelige køre i karet over den gamle grænse ved Frederikshøj syd for Kolding.

Karetkørslen vil foregå samme sted, som Christian 10. den 10. juli 1920 red over den gamle grænse på den hvide hest Malgré Tout.

Ved begivenheden holder dronningen tale og indvier en skulptur.

Margrethe byder på middag

Klokken 11.00 deltager dronning Margrethe samt kronprins Frederik og prins Christian i dansk-tysk festgudstjeneste i Haderslev Domkirke i anledning af 100-året for Genforeningen.

Dagen rundes af med middag på kongeskibet Dannebrog i Sønderborg Havn.

BILLED-BLADET bringer det hele

BILLED-BLADET er med til festen fra tidlig morgen til sen aften, og du kan følge med i alle begivenhederne med de kongelige her på vores website.

Også tv dækker dagen massivt.

Masser af godt tv

DR1 er på fra klokken 8.30 til 14.30, og Kåre Qvist Kåre Quist er den gennemgående vært og placeret på Sønderborg Havn.

Også Tine Gøtsche er i aktion på dagen.

TV2 er på med dækning fra klokken 8.10 til krokken16.10

Louise Wolff og Steen Langeberg er værter sammen med Nyhedernes Natasja Crone og Troels Mylenberg, når TV 2 transmitterer fra jubilæumsfestlighederne i Sønderjylland.

Læs mere om: