8. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Sådan forbereder prinsesse Isabella sig til sin store dag

Prinsesse Isabella
Prinsesse Isabella
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Isabella kan se frem til et fantastisk forår med et par store fester. Den flotteste dag bliver konfirmationen den 30. april, og Isabella er i gang med de vigtige forberedelser.

For prinsesse Isabella er det altid vigtigt at være velforberedt, og der er ingen tvivl om, at hun derfor er i fuld gang med forberedelserne til sin konfirmation i Fredensborg Slotskirke den 30. april.

Biskop Henrik Wigh-Poulsen fra Aarhus blev i 2018 udnævnt til kongelig konfessionarius, og dermed er han dronningens og kongehusets præst.

Prinsesse Isabella forbereder sig til konfirmationen

Derfor skal han naturligvis konfirmere Isabella, og han står også for en del af den særlige konfirmationsforberedelse, som er i fuld gang.

Henrik Wigh-Poulsen konfirmerede den 15. maj sidste år prins Christian, der frem mod sin konfirmation forberedte sig som alle andre konfirmander.

Han gik til traditionel forberedelse sammen med sin klasse fra Tranegårdskolen, hvor prinsesse Isabella netop nu er elev i 8. klasse, og Christian havde også en række samtaler med biskop Henrik Wigh-Poulsen.

Vigtige samtaler

Man må formode, at biskoppen fører den samme type samtaler med prinsesse Isabella som konfirmationsforberedelse.

Prins Christian deltog i øvrigt et par uger før sin konfirmation i en gudstjeneste i Asminderød Kirke nær Fredensborg Slot sammen med sin farmor, dronning Margrethe.

Og dronningen tager sikkert hellere end gerne prinsesse Isabella med i kirke en søndag i god tid inden prinsessens store dag lørdag den 30. april.

Læs mere om: