4. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Sådan imponerede kronprins Frederik alle

kronprins Frederik og udenrigsminister Jeppe Kofod
kronprins Frederik og udenrigsminister Jeppe Kofod
Foto: Jesper Sunesen
For kronprins Frederik var det en kæmpe fornøjelse at gå på talerstolen i en helt særlig anledning.

Kronprins Frederik deltog med enormt overskud i åbningen af en konference til markering af 100-året for de diplomatiske relationer mellem Danmark og Estland, Letland og Litauen.

Kronprins Frederik talte til ministre

Konferencen blev afviklet i Eigtveds Pakhus i København, hvor der var flere prominente ministre fra de baltiske lande samt Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod i salen.

Også tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var til stede.

Kronprins Frederik imponerede alle med en åbningstale, der afslørede, at kronprinsen føler varmt for de baltiske nationer.

Frederik skrev opgave om baltiske lande

Kronprinsen fortalte i talen om sin brændende interesse, der betød, at han i sin tid på universitetet valgte at skrive speciale om situationen i de baltiske lande, hvor kampen for demokrati og frihed tilbage i 1980’erne og 1990’erne fyldte meget.

Frederik afslørede, at han fik en fin karakter for sin opgave om Baltikum.

I det hele taget var det et hit blandt publikum,at kronprinsen krydrede sin tale med flere personlige anekdoter.

Ros til Uffe Ellemann-Jensen

Kronprins Frederik benyttede også lejligheden til at hylde tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der var med til at anerkende de baltiske landes kamp for at etablere et demokrati og i det hele taget internationalt var med til at rette fokus Estland, Letland og Litauen i en udfordrende tid i 1990’erne.

Læs mere om: