4. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Fantastisk dag: Mette-Marit nød solskinsfest med Haakon

Kronprinsesse Mette-Marit
Kronprinsesse Mette-Marit
Foto: Ritzau/Scanpix
For det norske kronprinspar var det herligt at være ude blandt landsmænd og -kvinder i en festlig anledning.

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon var i rigtig god form, da de nød solen og det gode selskab til en festlig begivenhed ved Frederikstad.

Her åbnede de kongelige æresgæster et besøgscenter ved Hans Nielsen Hauges fødested udenfor Fredrikstad.

Mette-Marit og Haakon til åbningsfest

Hans Nielsen Hauges Minde" ligger på gården i Rolvsøy, hvor Hauge blev født for 250 år siden.

- Hans Nielsen Hauge var en af dem, som lagde grunden til det demokratiske Norge, sagde kronprins Haakon i sin tale og fortsatte.

- I en tid med store klasseforskelle og al magt på få hænder, satte Hauge gang i en bevægelse for frihed og ligeværd. En bevægelse bygget på, at alle mennesker var lige meget værd: kvinder og mænd, unge og ældre, rig og fattig, høj og lav, kom det fra kronprins Haakon i sin tale.

Vandrede til gården

Kronprinsparrets besøg til Hauges fødested blev indledt ved "åkeren" hvor Hauge havde sine åndelige store øjeblikke.

Derefter vandrede de kongelige og resten af selskabet op til gården og "Hans Nielsen Hauges Minde".

For Mette-Marit og Haakon var det fantastisk at være udenfor i officiel sammenhæng med glade landsmænd og -kvinder omkring sig, og det nye center blev åbnet med stil og godt humør.

Læs mere om: