17. maj. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Sådan overraskede kronprinsparret Christian til konfirmationen

Prins Christian og kronprinsparret
Prins Christian og kronprinsparret
Foto: Hanne Juul
På en stor konfirmationsdag i Fredensborg var prins Christian omgivet af den nære familie, kronprinsparret bød i løbet af dagen konfirmanden på et par overraskelser. En af dem blev leveret lige foran hele Danmark.

Prins Christian havde en fantastisk dag i Fredensborg sammen med sin nære familie og flere venner, da der var kongelig konfirmation på programmet lørdag formiddag.

Efter den kirkelige højtidelighed kom konfirmanden omgivet af sin familie ud fra Havesalen på Fredensborg Slot for at lade sig fotografere.

Prins Christian sammen med Mary og Frederik

Først stillede Christian op sammen med dronningen, kronprinsparret og sine søskende.

Derefter med forældre og søskende, og endelig sammen med kun sine forældre.

I den forbindelse blev der stillet et par spørgsmål om dagen til prins Christian og til Frederik og Mary.

Første lille overraskelse

Og så var det ellers tid til konfirmationsdagens første lille overraskelse.

Mary og Frederik gik pludselig op af trappen mod Havesalen og overlod dermed den 15-årige konfirmand helt alene med den talstærkt fremmødte presse.

Leverede varen

Christian vendte sig om mod sine forældre med et smil og blev så stående og svarede på spørgsmål om konfirmations-oplevelsen.

- Det var rigtig flot, præsten var god og pigekoret gjorde det godt og organisten spillede rigtig godt, sagde prins Christian blandt andet i løbet af snakken med BILLED-BLADET og de øvrige medier.

Derefter fortalte konfirmanden, at han endnu ikke havde fået nogen gaver fra kronprinsparret eller andre, og dermed kunne han altså se frem til mange flere gode overraskelser resten af festdagen i Fredensborg.

Læs mere om: