SE BILLEDERNE: Dronningen klar til skøn folkelig fødselsdagsfest på slottet
I forbindelse med dronning Margrethes fødselsdag lørdag den 16. april viser 76-års fødselaren og den kongelige familie sig på balkonerne på Christian IX’s Palæ. Det sker præcis klokken 12, når majestæten træder ud og siden bliver fulgt af prinsgemalen, sine sønner, svigerdøtre og børnebørn.
Gang i slotspladsen
Sidste år var der gang i slotspladsen på dronning Margrethes 75-års dag, men også i år ventes det, at det bliver kæmpe folkefest. Fødselsdagen falder jo på en lørdag, så Amalienborg Slotsplads kan blive et populært mål for mange børnefamiliers weekendudflugt.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Fornemt vagtskifte
De mange mennesker på pladsen kan ovenikøbet inden den kongelige balkon-optræden nyde vagtskiftet ved Den Kongelige Livgarde, som i dagens anledning er i røde gallauniformer. Vagtskiftet finder sted foran Christian VII's Palæ.
Gratulationsliste ved Det Gule Palæ
Hvis man har lyst til at komme med en helt personlig fødselsdagshilsen til dronning Margrethe, udover at råbe tillykke fra slotspladsen op mod balkonen, så er det en god idé at slå vejen forbi Det Gule Palæ i Amaliegade 18. Her kan man i tidsrummet 10.00 til 14.00 få adgang til en helt speciel gratulationsliste, som vil være lagt frem i porten til palæet.
LÆS MERE: Dronningen gang i fødselsdagsfest på slotspladsen for et år siden