8. jun. 2017
Af Ulrik Ulriksen
SE BILLEDERNE: Flot smykkegave til dronning Margrethe

Dronning Margrethe
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
I anledning af dronning Margrethes sommertogt med kongeskibet Dannebrog er der blevet fremstillet en helt unik gave til hendes majestæt.
Dronning Margrethe tager snart hul på det første af sommerens to togter med kongekibet Dannebrog. I anledning af dronningens besøg i Kalundborg den 13. og 14. juni har byen fremstillet en helt unik gave til den royale æresgæst. Det er en tørklædeholder, som er fremstillet i sølv og beklædt med fem brillanter á samlet 0,09 karat.

Fjorden og smykket
Det specielle smykke er skabt med inspiration fra Kalundborg Fjord, og brillanterne symboliserer byens vartegn. De smukke sten er således symboler på den femtårnede kirke, radiomasterne, fyret på Røsnæs og det underskønne lys omkring byen ved havet.Smuk gave fra guldsmedien
Smykket er fremstillet af guldsmedemester Glenn Swärd og hans lærling Camilla Hald Tougaard. Begge repræsenterer Swärds Guldsmedie. Giverne af det unikke smykke er Swärds Guldsmedie og Kalundborg Handelsstandsforening.