Se billederne: Kronprins Frederik får nyt pas
Da kronprins Frederik tidligere i dag var æresgæst ved åbningen af Den Sønderjyske Ambassade i København, skete det for at markere Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.
Festlighederne i den anledning skulle have fundet sted sidste år ved 100 året for genforeningen, men blev udsat til i år, hvor kronprinsen, sammen med sin mor, dronningen Margrethe og ældste søn, prins Christian 13, juni besøger den gamle grænse til Tyskland, for at gå i deres forfædres historiske fodspor.
Besøget på Den Sønderjyske Ambassade på Bertel Thorvaldsens Plads i København skete for at markere den store begivenhed og kronprinsens tætte forhold i Sønderjylland. Kronprins Frederik har selv holdt utallige skønne ferier på Gråsten slot i Sønderjylland som barn, ligesom kronprinsen også i dag, hver sommer, elsker af holde ferie på slottet sammen med sin familie, kronprinsesse Mary og børnene Christian, Isabella, Vincent og Josephine.
Indtil 16. maj er ambassaden centrum for en række kulturaktiviteter med talks, walks, filmvisninger, samt motionsløb og gratis sønderjysk øl og sodavand fra bryggeriet Fuglsang-
Markeringen af Genforeningen er landsdækkende, men i København er det Golden Days sekretariatet, der står for markeringen, der altså fik fornemt besøg af en veloplagt kronprins.
Under besøget på ambassaden mødte kronprinsen en række sønderjyske ambassadører bl.a rapperen Per Vers, forfatteren Anna Elisabeth Jessen og fotograf Søren Solkær, og det var efter mødet med dem, at kronprinsen fik overrakte sit sønderjyske pas.
Alle kan få et lignende pas ved besøg på ambassaden, hvis de vel og mærke består indfødsretsprøven med spørgsmål om sønderjysk kultur, sprog og historie.
Se billederne fra dagen, hvor kronprinsen fik overrakt sit nye, flotte pas, i galleriet over artiklen.