SE BILLEDET: Dronning Margrethe tog afsked med Mathilde og Philippe
I forbindelse med statsbesøget fra Belgien tog dronning Margrethe torsdag morgen afsked med kong Philippe og dronning Mathilde i Christian VII's Palæ på Amalienborg, hvor der blev signeret på vinduesrude.
Overnattende gæster af fyrstelig rang eller statsoverhoveder, som har været på privat og officielt besøg, har siden 1841 skrevet inskriptioner på ruder. Dronning Margrethe stod ved sit skrivebord, mens Mathilde og Philippe satte deres signaturer på glasset.
Dronning Margrethe vinkede farvel
Efter den uhøjtidelige inskriptions-seance på Amalienborg var der kram og kindkys dronningen og kongeparret imellem, og derefter forlod belgierne palæet og satte sig ind i deres bil, som kørte dem til Københavns Lufthavn.
Dronning Margrethe stod foran Christian VII's Palæ og vinkede farvel, da Philippe og Mathilde kørte fra Amaliennborg efter to skønne dage i København.
Fornem finale i Den Sorte Diamant
Statsbesøget blev officielt rundet af med en fornem finale onsdag aften i Den Sorte Diamant, der dannede rammen om det belgiske kongepares returarrangement.
LÆS OGSÅ: Royalt besøg: Lækker fiskemenu i Den sorte diamant
En begivenhed, der bød på såvel klassisk koncert med musik af Schubert, Mozart og Beethoven samt på en videunderlig treretters menu, som blev nydt på førstesalen i Den Sorte Diamant.