26. nov. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Se hvem Margrethe fik privat besøg af på Amalienborg

Dronning Margrethe
Foto: Kaspar Wenstrup
Dronning Margrethe fik forleden besøg af en kendt dansker i en helt særlig anledning.

Dronning Margrethe tildelte forleden medaljen Ingenio et arti til en helt særlig dansk kulturpersonlighed.

Medaljen blev af dronningen overrakt til forhenværende administrerende direktør for Tivoli A/S Lars Liebst.

Lars Liebst og dronning Margrethe
Lars Liebst og dronning Margrethe
Foto: Aller Foto

Privat audiens hos dronning Margrethe

Overrækkelsen skete under en privat audiens i Christian IX’s Palæ på Amalienborg.

Stemningen var naturligvis højtidelig men samtidig afslappet.

Dronningen og Lars Liebst kender hinanden særdeles godt fra deres samarbejde i Tivoli gennem flere år med blandt andet balletten Nøddeknækkeren samt flere andre projekter.

Lars Liebst blev i øvrigt for et par år siden, i 2015, Kommandør af Dannebrogordenen.

Udført i guld

Medaljen Ingenio et arti er udført i guld med inskription og er en unik fortjenstmedalje, som monarken kan tildele fremtrædende personligheder fra kunstens og videnskabens verden.

Medaljen kan både gives til danske og udenlandske statsborgere.

Medalje til Ghita Nørby

Senest blev den tildelt i 2013 til kunsthistoriker Hans Edvard Nørregaard-Nielsen.

Medaljen er tidligere blevet overrakt til blandt andre billedkunstner og professor Bjørn Nørgaard i 1999, skuespiller Ghita Nørby i 2006 samt teaterchef Kasper Holten i 2011.

Læs mere om: