28. sep. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Sker yderst sjældent: Dronning Margrethe måtte lede efter ordene

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Mikael Rieck
Ved ankomsten til officiel opgave på Nationalmuseet her til aften blev dronningen stillet et spørgsmål om, hvordan det påvirker Majestæten, at prins Joachims børn føler sig hårdt ramt af dagens historiske beslutning fra kongehuset.

Det kom som lidt af et chok for mange, da kongehuset i dag i en pressemeddelelse gjorde det klart, at dronning Margrethe har besluttet, at prins Joachims fire børn fra den 1. januar 2023 mister deres titler som prinser og prinsesse.

Dronningen beslutning har ramt prins Joachims familie meget hårdt, og for prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena er det hele kommet som et lyn fra en klar himmel.

Dronning Margrethe ledte efter ordene

Da dronning Margrethe her til aften ankom til en officiel begivenhed på Nationalmuseet i København, blev Majestæten af en repræsentant for den fremmødte presse spurgt om, hvordan det påvirker hende, at den markante og historiske beslutning har ramt fire af hendes børnebørn så hårdt, og at de nu føler sig udstødt.

Det sker yderst sjældent, at dronning Margrethe tøver i forbindelse med et svar, men det var helt tydeligt vanskeligt for Majestæten at finde ordene og få svaret klart på spørgsmålet.

– Jamen, så må vi jo se, hvordan man kan … Men jeg har ikke selv set det, lød det fra dronningen, inden hun gik indenfor.

Det bedste for børnebørnene

Dronning Margrethe fik dog også klart og præcist sat flere ord på, hvorfor hun har besluttet, at prins Joachims fire børn fra 1. januar 2023 går fra prins og prinsesse til at få titel af grever og komtesse.

Dronning Margrethe og Rane Willerslev
Dronning Margrethe og Rane Willerslev
Foto: Mikael Rieck

– Det er overvejelser, som jeg har gået med ganske længe, og jeg tror, det er godt for dem i deres fremtid. Det er det, der er årsagen, sagde dronningen og understregede med et kort svar på et opfølgende spørgsmål, at beslutningen er den bedste for børnebørnene.

Læs mere om: