Sød detalje: Så du prinsesse Benedikte og dronning Margrethes rørende gestus?
Fredag den 14. januar stod i fejringens tegn for dronning Margrethe.
På denne dag var det præcis 50 år siden, hun gik fra at være tronfølgeren prinsesse Margrethe til at være Danmarks regent.
Det betyder også, at det var 50 år siden, dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie mistede deres elskede far, kong Frederik IX.
Den 14. januar 2022 startede ud med Folketingets formelle fejring af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum, og senere tog den kongelige familie til Roskilde.
Her kunne dronning Margrethe og prinsesse Benedikte sammen med kronprinsparret og prinseparret lægge en krans hver på kong Frederik IX og dronning Ingrids gravsted ved Roskilde Domkirke.
Dronning Anne-Marie skulle også have været med, men hun var nødt til at melde afbud og blive hjemme i Grækenland, da hendes mand kong Konstantin var syg med corona-virus.
Ved kong Frederik IX og dronning Ingrids grav lagde dronning Margrethe og prinsesse Benedikte hver en krans, og ved siden af deres lå en krans fra deres lillesøster dronning Anne-Marie.
Når kongefamilien lægger kranse, er de altid henne og markere og stille kransen rigtigt, og her trådte de to søstre dronning Margrethe og prinsesse Benedikte i dronning Anne-Maries sted og hjalp med at placere hendes krans rigtigt.
Det var en sød detalje, og du kan se dronning Margrethe og prinsesse Benedikte hjælpe med dronning Anne-Maries krans i videoen herunder.
Du kan læse om, hvorfor søstrene dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Maries tre kranse har de bestemte farver – blå, lyserød og gul – i linket herunder.