Stor ændring for Mary og familien: Så anderledes bliver det

Kronprinsesse Mary i Paris den 30. juni. 

Kronprinsesse Mary i Paris den 30. juni. 

Foto: Martin Høien
For kronprinsesse Mary og den danske kongelige familie venter der en spændende tid, nu hvor verden stille og roligt igen åbner sig og de endelig kan rejse til udlandet igen.

Den danske kongelige familie måtte under pandemien indstille sig på en helt ny måde at arbejde på, nemlig hjemmefra.

Kronprins Frederik var således på sin sidste på officielle rejse, inden pandemien for alvor brød løs, for knap halvandet år siden.

Det skete den 4. marts 2020, da han som protektor for Red Barnet besøgte Zaatari-flygtningelejren i Jordan.  

Afsted til Paris

Knap halvandet år skulle der herefter gå, før kronprinsesse Mary som den første af de to igen rejste ud i en mere åbnet verden. 

Den 30. juni i år tog hun på lynvisit i Paris, hvor hun som Honorary Advocate for "Leaders for Generation Equality" deltog i det internationale topmøde Generation Equality Forum med fokus ligestilling mellem kønnene.

Kronprinsesse Mary til topmøde i Paris. 
Foto: Martin Høien

Kronprinsesse Mary til topmøde i Paris. 

Dronningen på længere tur

På onsdag den 14. juli er det dronning Margrethe, der for første gang i lang tid igen skal på en længere officiel rejse, når hun sætter sig i flyveren og tager til Færøerne indtil den 19. juli. 
Under besøget vil hun få mulighed for at opleve den færøske kultur, natur og gastronomi i en række byer og bygder. 

Videre til Grønland

Derefter går der ikke mange dage, før dronningen igen er på farten, når hun fra den 24. juli til den 5. august besøger Grønland. 
Dronningen i sin grønlandske nationaldragt på Grønlands nationaldag den 21. juni:

Italien-tur venter

Næste planlagte rejse er med kronprinsesse Mary, der den 7. og 8. september er på besøg i Milano i Italien, hvor hun er med til at sætte fokus på bæredygtige løsninger inden for dansk design og arkitektur ved den kendte møbelmesse Milan Design Week.
Indimellem har kronprinsesse Mary også været i London, hvor hun sammen med kronprins Frederik og prins Christian på Wembley overværede Danmark spille semifinale mod England onsdag den 7. juli. 

Prins Joachim bor i udlandet

For prins Joachim og prinsesse Marie har situationen fra start været lidt anderledes, fordi de bor i udlandet i Paris og dermed har været på job i Frankrig. 
Samtidig med, at de enkelte gange har rejst frem og tilbage mellem Frankrig og Danmark. 
Prins Joachim og prinsesse Marie besøger sammen med deres børn, prins Henrik og prinsesse Athena, den danske kirke i Paris i april:


Maxima gjorde indtryk

Den danske kongelige familie er ikke de eneste kongelige, der igen er begyndt at rejse udenlands på job. 
Senest var også det hollandske kongepar på statsbesøg i Tyskland, hvor de opholdt sig fra den 5. til den 7. juli. 
Dronning Maxima og kong Willem-Alexander ved en koncert i Berlin under deres statsbesøg. 
Foto: Mega

Dronning Maxima og kong Willem-Alexander ved en koncert i Berlin under deres statsbesøg. 

Mødtes i Potsdam

Og den 28. juni var det belgiske kongepar, kong Philippe og dronning Mathilde, sammen med blandt andre storhertug Henri af Luxembourg til møde med andre tysktalende statsoverhoveder hos den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier i Potsdam i Tyskland. 
Det belgiske kongepar i Potsdam sammen med forbundspræsident Steinmeier. 
Foto: Ritzau Scanpix

Det belgiske kongepar i Potsdam sammen med forbundspræsident Steinmeier. 

Tidligere afsted

Andre europæiske kongelige valgte at tage afsted tidligere i pandemien. 
Således forlod prins Charles og hertuginde Camilla første gang England efter coronakrisens udbrud, da de den 15. november sidste år deltog i mindeceremonien på den tyske Volkstrauertag, hvor man mindes døde fra verdens krige, i Tysklands hovedstad Berlin.
Foto: Mega
Måneden efter, tog spanske dronning Letizia på sit første udenlandsbesøg under pandemien, da hun den 14. og 15. december rejste til det katastroferamte mellemamerikanske land Honduras.
Foto: Mega
Medmindre verden igen skulle lukke sig, venter der Europas kongelige en spændende tid, hvor der igen vil være mulighed for at repræsentere deres land på fornem vis ude i verden.
 
 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden