Stor ære for prinsesse Marie: På arbejde på dronningens store dag
Kunst og den sydfranske by Cahors er to ting, der betyder rigtig meget for dronning Margrethe, og derfor er der heller ikke nogen tvivl om, at fredag aften var noget helt særligt for prinsesse Marie.
Ikke tilfældigt
Her havde hun nemlig, i sin egenskab af Særlig Kulturrepræsentant, fornøjelsen af at være hovedperson ved den officielle åbning den nye udstilling ”MARGRETHE II DE DANEMARK, Artiste-Reine” på byens museum, Musée Henri Martin.
En række af dronning Margrethes værker er blevet udstillet i Cahors, som hun har et helt særligt forhold til. Lige uden for byen ligger nemlig familiens elskede slot, Chateau de Cayx, og det er derfor heller ikke tilfældigt, at det er her i byen, at man kan nyde udstillingen.
Havde familien med på stor dag
Kunst har altid haft en helt særlig plads i dronningens hjerte, men hun var ikke selv med til den officielle åbning i Cahors. Til gengæld gjorde prinsesse Marie et fantastisk job i hendes sted, og hun havde hyggeligt selskab af hende mand, prins Joachim samt prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena.
Familien nærstuderede de mange værker, mens prinsesse Marie også holdt en fin tale om udstillingen. Prinsessen holdt naturligvis på fransk, og den kan læses på originalsporget på kongehusets hjemmeside ved at klikke her.
Dronningens udstillede værker på museet i Cahors kan opleves frem til 5. marts 2023.