Stort interview: Vidste du det om prinsesse Benedikte?
Prinsesse Benedikte er kendt for at være velklædt og chick ud over alle grænser. Både til de store gallafester i kongehuset, men også i hverdagen på arbejde for Danmark. Altid er prinsesse Benedikte farvekoordineret og smart og der er lagt både kræfter og tanker bag prinsessens fremtoning.
Det afslører prinsesse Benedikte i et stort, eksklusivt interview i BILLED-BLADET denne uge.
- Jeg gør mig da umage, det vil jeg godt indrømme, fortæller prinsessen i interviewet om sit tøjvalg og planlægningen af gallakjolerne forud for store kongelige begivenheder.
Men prinsessen afslører også, at hun faktisk har en uddannelse indenfor design og skrædderi.
- Jeg gik jo et år på Margretheskolen, hvor vi lærte at sy, lave mønstre og designe. Så jeg ved godt, hvad det drejer sig om, smiler prinsessen, der også indrømmer, at selvom kunsthåndværk stadig har hendes store interesse, så er det ikke blevet til så meget egenproduktion efterfølgende.
Prinsesse Benedikte har, ligesom sin søster, dronning Margrethe haft den glæde, at have dygtige modeskabere til, at lave deres galla-kjoler og i mange år var én af de fremmeste, modeskaberen Jørgen Bender, manden bag den kongelige galla-garderobe.
21 af hans unikke kjoler kan lige nu ses i udstillingen, Prinsessekjoler, på Amalienborg og udstillingen løber til 18. oktober og kan altså ses til efterårsferiens slutning.
I dette nummer af BILLED-BLADET, som er på gaden nu, fortæller prinsesse Benedikte om samarbejdet med danske modeskaber, prinsessen fortæller om sine mange gallakjoler, sin stil, hvordan hun vælger hverdagstøj og hvordan hun undgår at komme i samme farve som de andre kongelige damer.
Alt sammen i BILLED-BLADET nr. 40, hvor man også kan se, dronning Margrethe bære mundbind for første gang i og hvilken anledning.