29. apr. 2021
Af Trine Larsen

Prinsesse Benedikte fejrer fødselsdag på Amalienborg

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte
Foto: Susanne Vind
Prinsesse Benedikte, dronning Margrethes fire år yngre søster, fylder i dag 77 år. Prinsessen fejrer dagen stille og roligt, ifølge Kongehuset, hjemme på Amalienborg.

Danmarks mest elegante, stilsikre, velklædte og flittige prinsesse Benedikte fylder i dag 77 år.

Dronningens fire år yngre søster fejrer dagen på Amalienborg, hvor prinsessen har en lejlighed, og det er her, fødselsdagen bliver holdt, måske med besøg af et par veninder eller familie. Fødselsdagen bliver helt privat, for ligesom dronningen følger prinsesse Benedikte også myndighedernes retningslinier og passer på både sig selv og andre.

Da prinsessen forleden var på den første officielle opgave i måneder, som æresprotektor for Kongernes samling Koldinghus, sammen med storesøster, dronning Margrethe, bar prinsessen under hele indvielsen mundbind. Ikke en eneste gang tog prinsessen det af, heller ikke mens prinsesse Benedikte sad ned og lyttede til talerne.

Under togturen fra Københavns Hovedbanegård til Kolding, hvor prinsesen kørte sammen med dronningen i den kongelige togvogn, var den eneste gang, prinsessen ikke bar mundbind. Men prinsesse Benedikte og dronning Margrethe har også været sammen flere gange, bl.a. var prinsesse Benedikte blandt de få gæster til dronnings 81-års fødselsdagsmiddag 16. april på Fredensborg.

I anledning af 77-års fødselsdagen udsender kongehuset også et nyt, flot portræt ud af prinsesse Benedikte - og dét er der en morsom historie bag. Fotografen er nemlig ikke hvem som helst, men kammerherreinde Susanne Vind.

BILLED-BLADET's læsere kender bedst Susanne Vind, fordi hun i fem år var grevinde Alexandras første hofdame, da hun blev gift med prins Joachim. Susanne Vind er lillesøster til Egeskov-greven, Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der nu er gift med prinsesse Alexandra af Berleburg, datter af... ja, dagens kongelige fødselar.

Prinsesse Benedikte er samtidig gudmor til sin datters mand, greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille, og har derfor kendt familien og også Susanne Vind hele livet.

Det er første gang, Susanne Vinds fotoegenskaber bliver brugt offentligt.

Ellers er kammerherreinden sin mand, Godsejer Erik Vind, en stor hjælp hjemme på det smukke Sanderumgaard ved Odense, som parret ejer og driver.

Om prinsessen skal fejre fødselsdagen sammen med nogle af familiemedlemmerne fra Egeskov, har kongehuset ikke nogen kommentarer til, men dagen skal nok blive fornøjelig alligevel.

BILLED-BLADET ønsker prinsesse Benedikte stort TILLYKKE med fødselsdagen.

Læs mere om: