2. maj. 2019
Af Henrik Salling

TILLYKKE: Prinsesse Nathalie fylder 44 år

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/nathalie1.jpg
Foto: Hanne Juul
Annonce
Prinsesse Benedikte og prins Richards yngste kan i dag fejre sin fødselsdag.

Det er bare tre dage siden, at der var stor fest i Christian VII's palæ på Amalienborg. Prinsesse Benedikte rundede 75 år og den kongelige familie var samlet til middag i palæets riddersal.

Helt så stor fejring bliver der næppe for prinsesse Nathalie, som i dag torsdag fylder 44 år.

Prinsessen Nathalie er prinsesse Benedikte og prins Richards yngste barn, og hun kom til verden i København den 2. maj 1975. Klar til at byde hende velkommen i familien var de to storesøskende prinsesse Alexandra og prins Gustav.

Prinsesse Nathalie stiller op for Danmark

Prinsessen er vokset op på slottet Berleburg i Tyskland, men har siden 1998 været dansk statsborger. Derfor har prinsessen også stillet op for Danmark i flere omgange i hestedressur. Blandt andet i 2008 under OL i Beijing, hvor prinsessen kom hjem med en bronzemedalje efter en suveræn opvisning på hesten Digby.

https://imgix.billedbladet.dk/digby.jpg
Foto: Birger Storm

Samme hest spillede i øvrigt en vigtig rolle, da prinsesse Benedikte forleden blev fejret i Kolding i lørdags. Her red Nathalie ind på selvsamme hest, hvilket udløste tårer hos dagens fødselar.

Annonce

Prinsesse Nathalie er gift med Alexander Johannsmann og sammen med ham har hun børnene Konstantin og Louisa.

I denne uges BILLED-BLADET kan du læse alt om den flotte 75-års fejring af prinsesse Benedikte og se alle de mange gæster og flotte kjoler.

Mere om: