20. mar. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Travlhed før dage med private planer: Kronprins Frederik i fornemt internationalt selskab i Skuespilhuset

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Gregers Overvad
For kronprins Frederik var der i dag et par vigtige punkter på programmet, før han fra onsdag og et par dage frem har helt private planer og derfor ikke er regent.

Kronprins Frederik har i dag været regent, mens dronningen genoptræner sin ryg efter operationen 22. februar.

I morgen er kronprinsen også regent, men fra onsdag og et par dage frem er prinsesse Benedikte rigsforstander, fordi kronprinsen har private planer.

I dag var der dog travlt med officielle opgaver i København.

I disse dage bliver der i København taget afgørende skridt frem mod FN’s kommende klimatopmøde COP 28, og Danmark er sammen med det egyptiske COP27 formandskab og det kommende COP 28 formandskab fra de Forenede Arabiske Emirater værter for en international klimakonference, der strækker sig over to dage.

Kronprins Frederik i Skuespilhuset

Kronprins Frederik deltog her til aften i et arrangement i Skuespilhuset for de omkring 50 ministre og ledere fra hele verden, der både kigger tilbage på det seneste års resultater i klimakampen og frem mod næste etape, når COP 28 skal afvikles senere på året.

Frederik holdt audiens

Tidligere på dagen var kronprins Frederik i aktion, da han holdt offentlig audiens på Christiansborg Slot i København.

Ved audiens er det muligt at takke for en orden eller medalje samt for kongelig udnævnelse eller afsked.

Læs mere om: