6. maj. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Trist nyt før konfirmation: John Donaldson og Jane melder fra

John Donaldson og Jane Alison Stephens
John Donaldson og Jane Alison Stephens
Foto: Hanne Juul
Prins Christian bliver omgivet af nære familiemedlemmer på sin konfirmationsdag, men hans morfar John Donaldson kommer ikke.

Vi lever i en tid med mange udfordringer på grund af corona-situationen, og dette sætter også sit præg på gæstelisten til prins Christians konfirmation lørdag den 15. maj.

Prins Christian glæder sig til sin konfirmation lørdag den 15. maj i Fredensborg Slotskirke, hvor han vil være omgivet af sin nærmeste familie, men det er desværre ikke alle familiemedlemmer, som kan komme til konfirmationen.

Prins Christian må undvære John Donaldson

I dag er der fra kongehusets kommunikationschef kommet nyt om gæstelisten til konfirmationen.

- På grund af coronasituationen deltager der ikke gæster fra udlandet i Prins Christians konfirmation. Det betyder desværre, at heller ikke den nærmeste familie fra Frankrig, Storbritannien og Australien vil være til stede på dagen. Således har Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres børn måtte melde afbud på grund af de gældende karantæneretningslinjer, og det samme gælder for John og Susan Donaldson i London. Med hensyn til familien i Australien er det ikke muligt for dem at deltage på grund af udrejserestriktioner, fortæller kommunikationschef Lene Balleby.

Marys søster kommer heller ikke

Kronprinsesse Marys 79-årige far John Donaldson og hans kone Susan Moody har fast base i London, og de kan derfor ikke som følge af strenge karantæneregler komme til Danmark.

Det må være hårdt for John og Susan, der savner den danske del af deres familie, ligesom de vil være savnet på den store dag af alle i den royale familie..

Heller ikke familien fra Australien, heriblandt Marys søster og Christians fadder Jane Alison Stephens, kan på grund af strenge udrejseregler komme til Danmark for at fejre konfirmanden.

Det samme gælder Marys andre søskende - søsteren Patricia og broderen John, der ikke kan deltage.

Felix og Nikolai kommer

Til gengæld kan prins Christian glæde sig over, at hans fætre prins Felix og prins Nikolai er med til konfirmation og efterfølgende fest.

Læs mere om: