31. dec. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Umiddelbart inden dronning Margrethes nytårstale: Det skal der ske på Amalienborg

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Alle venter med spænding på at høre dronningens nytårstale, der helt sikkert vil blive en ekstraordinær oplevelse som altid. Lige inden talen, sker der noget ganske særligt på Amalienborg.

Et af denne dags absolutte højdepunkter er dronning Margrethes nytårstale, der leveres til hele Danmark fra Christian IX’s Palæ på Amalienborg, klokken 18.00.

Amalienborg Slotsplads vil i den anledning være åben for publikum, og der vil være opsat en tv-skærm ved DR, hvorfra talen kan følges.

Traditionen tro vil Den Kongelige Livgardes æresbevisning finde sted på Amalienborg Slotsplads i forbindelse med dronningens nytårstale.

Lige inden dronning Margrethes tale

Livgardens æresbevisning påbegyndes umiddelbart inden nytårstalen. Traditionen tro vil vagten træde til gevær og stå trådt an med fane og to tamburer, mens talen holdes.

Efter Majestætens nytårstale afspilles “Kong Christian stod ved højen mast”, hvorunder Livgarden præsenterer gevær, der saluteres, og fanen fældes.

Læs mere om: