27. jun. 2018
Af Henrik Salling

UNIK VIDEO: Stolt far, mor og bonusmor fejrede prins Nikolai

Fra i dag, onsdag, kan prins Nikolai helt officielt kalde sig selv for student, og det blev fejret med manér af den nærmeste familie.

Solen stod højt på sommerhimlen, og de nyslåede studenter var i deres stiveste puds, da der blev afholdt dimissionsfest på Herlufsholm ved Næstved.

Det var nemlig dagen, hvor især en af eleverne fik lidt ekstra opmærksomhed, nemlig prins Nikolai, som også havde den nærmeste familie til studenterfest.

Både den stolte far, prins Joachim, Nikolais mor, grevinde Alexandra, og hans bonusmor, prinsesse Marie, var mødt op for at fejre den glade student.

Prins Nikolai har haft fire gode år

Prinsen kan se tilbage på fire gode og lærerige år som elev på skolen - og nu er det tid at komme videre i livet. For prins Nikolai betyder det helt konkret en militær uddannelse på Varde Kaserne. Hvad der herefter skal ske, må tiden vise.

Prinsen sluttede sin skolegang med et flot 10-tal, og prins Joachim var i den grad tilfreds med sin ældste søns indsats.

Se den dejlige video med ord fra studenten selv i videoen herover, den stolte far, prins Joachim, og den lige så stolte mor, grevinde Alexandra, og nyd den store reportage i det nummer af BILLED-BLADET, som udkommer den 5. juli.

I denne uges BILLED-BLADET bringer vi billeder fra selve dagen, hvor huen kom på prinsens hoved, samt en masse billeder af prinsens flotte look, da han i sidste uge gik modeshow for Dior i Paris.

Nyd også billederne af prins Nikolai i galleriet herunder:

GALLERI: Prins Nikolai gennem tiden (Foto: AOP)

Læs mere om: