Vidste du det? Disse bøger har Carina Axelsson skrevet
Carina Axelsson kan efter 19 år endelig gifte sig med sin elskede prins Gustav, og det foregår på Berleburg Slot, hvor Gustav er vokset op.
Årsagen til, at Carina Axelsson, 53, og prins Gustav, 53, ikke har kunnet gifte sig før nu, er et over 80 år gammelt testamente, som krævede, at prinsens ægtefælle skulle være arisk, adelig og protestant, hvis han skulle beholde slottet Berleburg. Testamentet spændte ben for Gustav og Carina, indtil retten i sommeren 2020 stadfæstede, at prinsen er den retmæssige ejer af Berleburg.
Læs mere om det gamle testamente, som forhindrede prins Gustav og Carina Axelssons ægteskab, i linket herunder.
Mens prins Gustav ejer og driver Berleburg Slot, er Carina Axelsson forfatter til flere bøger.
Carina Axelsson har skrevet bogserien Model Undercover, som er handler om en 16-årig detektiv, som opklarer mysterier i modeverdenen. Indtil videre er der fire bøger i serien, og Carina Axelsson skriver selv på sin hjemmeside, at serien handler om hendes egne yndlingsting: Mode, mystik og kærlighed!
Derudover har Carina Axelsson skrevet bøgerne Royal Rebel, som også er en bog til 10-12 årige og omhandler en prinsesse, Lily af Waldenburg, og hendes vej til tronen.