8. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Aldrig sket før: Prins Philip må blive på hospitalet

Prins Philip
Prins Philip
Foto: Ritzau/Scanpix
Storbritanniens prins Philip har aldrig tidligere været så længe indlagt på hospitalet, som tilfældet er denne gang i forbindelse med hans infektion og hjerteprobemer. I sidste uge blev han opereret.

Prins Philip, 99, hertug af Edinburgh, har nu været indlagt på hospitalet siden tirsdag den 16. februar.

Prins Philip flyttet

Onsdag den 3. marts blev dronning Elizabeths mand opereret i sit hjerte, hvilket Buckingham Palace bekræftede i en pressemeddelelse.

I den forbindelse blev det også nævnt, at prins Philip skal blive på hospitalet for at komme sig ovenpå det vellykkede operative indgreb for en allerede eksisterende hjertelidelse.

Infektion og hjerteproblemer

Prins Philip blev indlagt på grund af en infektion samt hans hjerteproblemer.

Prins Philip fylder 100 år den 10. juni, og han blev mandag for en uge siden flyttet fra King Edward VII Hospitalet til hospitalet St Bartholomews i det centrale London.

Fremragende hjerteafdeling

Dette hospital er kendt for at have en af Europas bedste hjerteafdelinger.

Prins Philip er nu flyttet tilbage til sin stue på King Edward VII Hospitalet.

Prins Charles har i løbet af indlæggelsen været på besøg hos sin far, og Charles så ganske berørt ud, da han forlod hospitalet.

Længste indlæggelse nogensinde

Prins Philip har i morgen været indlagt i præcis tre uger, og han har aldrig tidligere været indlagt så længe ifølge flere britiske medier som for eksempel The Guardian.

Læs mere om: