18. jan. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Derfor er William stolt af dronning Elizabeth og prins Philip

prins william
Prins William.
Foto: Mega
For prins William er hans bedsteforældre dronning Elizabeth og prins Philip store forbilleder.

Prins William har afsløret, at han er utroligt stolt af dronning Elizabeth og prins Philip, fordi de for nylig fik deres corona-vaccination og dermed viste vejen for mange andre briter.

Prins William fremhæver dronning Elizabeth

William talte ifølge mediet Hello Magazine om sine seje bedsteforældre i forbindelse med, at han fremhævede det vigtige arbejde, som sundhedspersonale, læger og sygeplejersker udfører over hele Storbritannien i denne svære coronatid.

Dronning Elizabeth og prins Philip.
Dronning Elizabeth og prins Philip.
Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Britisk vaccine-modstand

Prins William kom med udtalelsen om sine bedsteforældre, efter at nogle læger fortalte ham, at mange briter er tilbageholdende med at få vaccinationen.

- Jeg vil gerne ønske stort tillykke til alle, som er involveret i vaccinationsprogrammet, for det ser fantastisk ud, sagde William og fortsatte.

- Jeg ved, hvilken stor forskel det kommer til at gøre for alle, lød det fra William, der havde stor ros til dronning Elizabeth, 94, og prins Philip, 99 år.

Er meget stolt

- Mine bedsteforældre er blevet vaccineret, og jeg er meget stolt af dem. Det er virkelig vigtigt, at alle lader sig vaccinere, når de får besked på det.

Læs mere om: