4. mar. 2022
Af Christinna Braun

Generøs donation: Dronning Elizabeth sender penge til nødhjælp i Ukraine

Dronning Elizabeth. 
Dronning Elizabeth.
Foto: MEGA
Dronning Elizabeth har doneret penge til nødhjælp i Ukraine efter Ruslands invasion.

Storbritanniens 95-årige dronning Elizabeth har doneret penge til en organisation, der hjælper med nødhjælp i Ukraine. Det skriver People Magazine.

Det er DEC Ukraine Humanitarian Appeal, dronning Elizabeth har valgt at donere penge til.

De hjælper med at skaffe mad, vand, husly, medicin og beskyttelse til de mennesker, der er flygtet fra deres hjem i Ukraine efter Ruslands invasion.

Det har Disasters Emergency Committee, som er en paraplygruppe af velgørenhedsorganisationer, delt på Twitter.

"Mange tak til Hendes Majestæt dronningen for at fortsætte med at støtte Disasters Emergency Commitee og for at støtte med en generøs donation til DEC Ukraine Humanitarian Appeal", skriver organisationen på Twitter.

Det beskrives ikke, hvor mange penge dronning Elizabeth har doneret.

Mange andre kongelige har udtrykt deres støtte og bekymring overfor Ruslands invasion i Ukraine. Det gælder også i Danmark, hvor kronprins Frederik har kommenteret på situationen.

Kronprinsen havde fredag morgen prins Vincent og prinsesse Josephine med til den ukrainske ambassade i København for at lægge blomster.

Se billederne derfra i linket herunder.

Læs mere om: